cdp skrev:Til spuncut - ic-erne overlever jeg nok -

hvis lytterne ser fine ud uden buler og utætheder, er der så nogen mening i at skifte? - er der et tip til evt. at måle på dem, hvorvidt de stadig fungerer og udglatter som de skal... Forstærker spiller ok, uden brum og kontaktstøj. Læser iøvrigt på nettet, at en proton 2080 har samme ydelse som nad, men er delt med 2 stk. 250 va trafoer - 3080 med een fælles 500 va trafo. Hvis den ikke varmer unormalt, er det så nødvendigt med justering af bias ?? kan jeg måle noget på ht. udgang med et multimeter..
Håber ikke jeg stiller for mange dumme spørgsmål
Og tak til det link som tube mania spottede - det er den jeg har købt...
Vh. Carsten
Hej Carsten
Dumme spørgsmål er gode, det er værre med svarene, derfor skal jeg i det følgende forsøge at lade være
med at dumme mig mere end højest nødvendigt
Hvis det er en fin gammel forstærker som man er glad for syntes jeg da at man skal gøre hvad man kan for
at renovere og bevare den så man kan glæde sig over den i mange år fremover. En grundig gang rengøring,
check af bias, DC-balance, forvrængning og effekt hører med for at få det optimale ud af den, man skulle jo
nødigt blive træt af den fine forstærker bare fordi der er en detalje som man ikke lige var opmærksom på.
Nye ladelytter er som regel pengene værd i lydkvalitet fordi selv om de udglatter som de skal, kan de sagtens
tabe pusten når der skal leveres noget bas og trommeslag. Det skyldes at lytternes kapacitet sandsynligvis
er faldet til under det halve af hvad de havde som nye men serie modstanden (ESR) kan også stige drastisk
med alderen og så mister forstærkeren den "punch" som 3080'eren er kendt for.
Hvis man beslutter sig for at skifte ladelytterne vil man typisk opdage at der er plads til lytter med den
dobbelte eller tredobbelte kapacitet og så kan man da overveje om det vil give lyden endnu et "punch".
(Husk at opgradere ensretterne hvis ladekapaciteten fordobles, eller gør det bare for en sikkerheds skyld).
Spændingen i vores stikkontakter er osse blevet højere, det er derfor en god ide at købe lytter som kan tåle
en "tand" højere spænding, men det er der som regel fysisk plads til. Lige ledes kan det også anbefales at
købe lytter med en arbejdstemperatur på 105 grader eller højere, de holder længere end 85 graders typer.
Lytter i signalvejen bør osse udskiftes da de typisk også har tabt en god del af kapaciteten og det kan gå ud
over bassen og nogen siger at gamle lytter i signalvejen kan lave alt muligt andet ballade.
Hvis du selv er fiks med loddekolben så er det ikke noget der koster en bondegård.
MVH spuncut