Jeg har i noget tid været interesseret i den gode gamle analoge indspilningsform, og det begynder nu at kilde i fingrene efter at komme til at lege med det selv.
Det drejer sig altså om multi-track recording (i mangel af dansk term), og hvilken spolebåndoptager, der ville være god at anskaffe sig.
Jeg har kigget lidt på Teacs 3440 og 3440 S, da de opfylder ønsket om egentlig 4-spors optagelse (eller virtuelt flere, ved at lave noget ping-pong med en mixer). Dog er jeg ikke særlig kendt i spolebåndsterræn, så andre bud er mere end velkomne, og da egentlig også grunden til at jeg laver denne tråd. Så hvad vil i foreslå?
Jeg er også åben for tilbud om salg - jeg ville bare ikke lave en tråd i markedspladsafdelingen, i og med at model, type etc. stadig er lidt løst formuleret.

- Simon