Ja- du ka sgu blive ved

- men grundlæggende synes jeg virkelig, at det er fedt at få sådanne "restaureringsetiske" emner bragt på banen. Vi er jo en blandet flok herinde, og vi har åbenlyst vidt forskellige indfaldsvinkler til disse herlige gamle ting.
Jeg har haft mangen god debat med vort ærede medlem NikonSP - som jo også bl.a. gør i Vintage Marantz - og vi har vendt og drejet disse ting rigtig meget.
Grundlæggende ønsker jeg for mit eget vedkommende at bibeholde den oprindelige idé med apparatet (den er selvfølgelig kommerciel, når det kommer til stykket

). Dvs. hvor der sidder en elektrolyt, skal den udskiftes til en elektrolyt og i særlige tilfælde restuffes. Sidder der en Tantalum, så ryger der en tantalum i igen (selvom mange vil men, at det vil være bedre med noget andet) - og sådan vil jeg fortsætte. Det samme gælder modstande - i videst mulige omgang samme type modstand (kulmasse - kulfilm - metalfilm osv...)
I nogle af de helt fine gamle Marantz (rørmodellerne) sidder der jo også "bumblebee"- kondensatorer (bipolare) - og hvis de er dårlige, er der faktisk folk, som restuffer disse ligeledes - alene for at opretholde det oprindelige
udseende "under hjelmen".
Transistorer er ofte et springende punkt. Fx Marantz model 500 er kendt for at være ustabil , især eksemplarer i første halvdel af produktionsperioden, men de øvrige går heller ikke fri. Der går mange historier om udgangstransistorerne i disse units. De bedste Motorola TO-3 udgangstransistorer gik til forsvaret (US) og NASA - de andre til Marantz

. Så når man står med en 500, hvad gør man så?
Skal man være forebyggende og udskifte hele batteriet af udgangstransistorer og erstatte dem med fine solide og passende ON-semi's? - jah, måske? - så kan man have en mere sikker amp, hvis den bliver justeret ordentligt ind til perfektion og at transistorerne er matchet fint. Jeg har muligheden og går stadig og overvejer. Jeg skal jo ikke få mavesår af at have en model 500 tændt fx - den er ikke helt billig at "genoplive" efter nedsmeltning. (selvfølgelig skal de originale udgangstransistorer gemmes sikkert)
I startren af tråden refereres der til et moderniseringskit til Quad. Og spørgsmålet gik lidt på, hvornår det ikke længere er en vintage Quad?, men kun et vintage-chassis. Det med, hvornår et apparatet ikke længere er det apparat det er født som, er speget - hvor går grænsen?
Edit: ovenstående gælder i forskellige "lag" af sjældenhed og historisk værdi. En meget almindelig model, som blot støjer i RIAA'en fx - og hvor der sidder de i et tidligere indlæg omtalte 2SC458 - har jeg ingen problemer med at udskifte til 2SC2240, da den første type er kendt for at være noget shit - og notorisk støjer mere end hvad der har været ideen oprindeligt.
Vh
Freddy