Tak skal i have det var da vist Pandoras æske jeg fik åbnet for her.
Skal prøve at svare på alle spørgsmål.
Rummet: er et herreværelse på 1st sal ca. 8 x 8 meter med loft i kip en hel del m3 og akustisk lidt hårdt. Samt ikke så mange mm isolering under taget, så når det tændes op i de store ovne så er naboen ikke i tvivl om at jeg er hjemme, men vinduerne er jo lukkede. Så……

Enheder: du har 3 ud af 7 rigtige, det er jo ikke så ringe, LE15/PR15, er rigtige. Herefter er der tale om 2 enheder som jeg personligt er bedre og smukkere og som giver mere frihed. Hornet er et JBL 5034 Horns og 2310 Diffusion lenses med en adapter. med en 2420 driver. Samt en 2405. alle enheder er 16 ohm,
Kabinetter: Tegninger har jeg fundet på nettet et sted og en side i USA men efter at have læst alt det jeg kunne finde var der nogle bemærkninger om at det oprindelige kabinet volumen blandt en del var lidt for stor, så jeg kombinerede dette med mit ønske om at jeg gerne ville kunne lege med placeringen af mellemtoneenheden, altså ikke skruet fast i baflet, Se billeder. Tunnelen bruges ligeledes til terminalplacering for bas og diskant, en terminal til mellemtone er som sagt ikke nødvendig. Du har ret i at baflen er skrå de 2 lister i hver side er til placering af frontstof, den skrå vinkel er som du sikkert ved for at optimere lytte positionen, da man ellers skulle sidde på gulvet. Godstykkelsen på kabinetterne er ca. 42 mm for fronten og op til 60 mm afhængig af sted på øvrige sider, vægten er betragtelig, enheder blev først monteret efter de var båret op i stuen, med hjælp fra min søn med beskeden om at få den ned det blev hans problem når han engang arvede dem…..

Så til de enheder der ikke er der: Tja det er primært det passive delefilter, jeg har valgt at køre med elektronisk deling, det giver en verden af kombinationsmuligheder, hver enhed kan dæmpes individuelt og i sit arbejdsområde lineært. Og ligeledes mulighed for at koncentrere effekten hvor der er mest behov for den (basserne) De er faktisk i stand til at omsætte alt det de 52 kg M6000 kan levere, og begrænsningen er bassen, disse kan pressen til anslag i magnet/viklinger, og det lyder ikke rart. Sammen med Brüel og Kjær måleren, en god Shure mikrofon og en computer er der blevet eksperimenteret i mange timer, derfor er hver effektforstærker dæmpet et antal decibel så lydbillet passer til min smag. F.eks. bruger den ene M 4000 til mellemtonen kun max 15 W i peak, imedens bassen trækker alt hvad den kan suge ud af M 6000, og Diskanten og deres M 4000, trækker knapt 8 W i peak, effektoverskud i mellemtone og diskant er der mere end rigeligt af.
Vedrørende finering, så har jeg lavet det hele oppe i stuen, eg har i den forbindelse gjort en del erfaringer, jeg vil meget gerne drøfte en fremvisning og alle de billeder af projektet jeg har med dig hvis du har lyst til det en gang. Mvh….