CD shootout resultat?

[ST-lab]

Howdy!

Det kan være jeg ikke har kigget ordentligt efter, men jeg synes ikke at jeg har set noget om resultatet af CD shoout-out'en?

Eller det er måske hemmeligt for os der ikke lige kunne få fri til at deltage i træffet?

[snod]

Det var en småpinlig affære: En arrangør-ejet dopet Philips CD-104 blev (dybt uretfærdigt) erklæret som vinder .

[his067]

Det var en småpinlig affære: En arrangør-ejet dopet Philips CD-104 blev (dybt uretfærdigt) erklæret som vinder .

Som en af dommerne må jeg alligevel sige at der ikke var nogen tvivl....Philips CD104!

Den var hørbart bedre end de andre, og det var en double-blind test, og de tre dommere var ikke i tvivl.

[Strandvaskeren]

Nu bliver jeg nødt til at være lidt pernitten og sige at det ihvertfald ikke var en dobbelt blindtest for Peter og Helmer der betjente elektronikken vidste godt hvad der var hvad.

Som enkelt blindtest var den heller ikke kørt helt i mål, for pointen er at fjerne muligheden for bias.

Til dem der ikke var til stedet kan jeg fortælle, at øvelsen foregik på den måde, at Peter og Helmer var oppe på en scene med forhænget trukket for. De havde 6 cd afspillere som de havde nummereret A, B, C, D, E og F i en rækkefølge der kun var kendt for dem. I salen foran scenen sad tre dommere og resten af dem der havde lyst til at gætte med. Peter og Helmer spillede et musiknummer først på A, så B, så C. Herefter spillede de et andet musiknummer på A, så B, så C og dommerne skulle så vælge deres favorit af de tre, nummer to og nummer tre og tre'eren blev "stemt hjem".

Så blev det tid til at høre D, E of F efter samme model og vælge en favorit, to'er og ud med tre'eren.

Så blev det etter mod etter for at finde en vinder.

Jeg er enig i at noget bias var fjernet fordi vi lyttende ikke vidste hvilke afspillere der var bag bogstaverne, vi havde altså ikke mulighed for at lade eventuel forkærlighed for et bestemt mærke spille ind og den slags.

MEN både dommerne og vi andre havde mulighed for at snakke sammen undervejs og mellem de enkelte musikstykker, så i princippet var der ikke noget i vejen for at vi havde farvet hinandens meninger og i fællesskab blevet enige om at B'eren var dum uden at den nødvendigvis var det.

Jeg sad og lyttede på de tre første og efter første musiknummer var spillet på alle tre synes jeg godtnok det var svært at skille vinder og taber ud og tænkte "godt, jeg ikke er dommer", men når nu jeg SKULLE vælge så blev jeg enig med mig selv om at B'eren vist alligevel havde været den dårligste. Ved andet musiknummer hvor jeg lyttede specifikt efter om nu ikke B'eren fakisk var lidt dårligere blev jeg bekræftet i at det var den.

Nu kommer så det tricky. Valgte jeg i første omgang B'eren ud som den dårligste fordi den faktisk VAR den dårligste eller foretog jeg det valg fordi jeg havde hørt dommerne mumle lidt om B'eren og hørt de andre "grynte" i enighed? Ved andet gennemlyt, hvor jeg fik bekræftet at B'eren var dårligere, skyldes det så at den rent faktisk VAR dårligere eller var det bare min hjerne der hjalp mig til at bekræfte min fornemmelse og blive en del af "flokken"?

Sagt på en anden måde, måske hørte jeg rigtigt, måske var jeg bare offer for "gruppens bias"?

Vi burde på det tidspunkt havde ladet Peter og Helmer spille på A, B og C igen, men i tilfældig rækkefølge, for at checke om vi stadig kunne spotte den dårlige B'er og den der var favoritten selv om vi ikke længere kendte rækkefølgen og så have sammenlignet noter for at se om vi alle havde hørt samme rækkefølge.

Jeg var ikke med til at lytte på D, E og F da jeg trængte til at strække ben, så jeg kom først tilbage da vindere og tabere var erklærede.

Efter shootout'et lokkede jeg Bent (var det vist?) til at spille nummer et vs. nummer sjok for mig uden at fortælle mig hvilken der var først. Dan og jeg sad så og gættede på om vi havde hørt den gode først og den dårlige bagefter eller omvendt.

Det sjove havde været hvis vi havde gættet forkert og altså ikke kunne høre forskel på god og dårlig, det ville jo have udhulet hele shootoutens resultat, men efter 5 gange tydeligt at have gættet rækkefølgen stod det klart at der var en ganske hørbar forskel på de to.

Så i en enkelt blindtest mellem førnævnte Phillips og den Sony der kom til kort var der en forskel der var klar nok til med sikkerhed at kende forskel på de to, og på det mere subjektive plan var der også enighed om at Phillipsen var at foretrække.

..og nej, det blev ikke en dobbelt blindtest af at Dan rent faktisk er blind, Bent som afholdt testen vidste jo stadig hvad der var hvad..

[his067]

Nu bliver jeg nødt til at være lidt pernitten og sige at det ihvertfald ikke var en dobbelt blindtest for Peter og Helmer der betjente elektronikken vidste godt hvad der var hvad.

Du har ret: Single-blind test.

Desværre var det jo sådan sat op at vi måtte komme overens om hvilken en af de to gange tre vi anså for bedst. Den slags er jo et dommerpanels opgave. Og ja jeg var ikke helt enig med de andre om rækkefølgen i gruppe et.....

Men altså, det var jo ikke et forsøg på en videnskabelig afgørelse, og vi fik da konstateret at der er forskel imellem cd-afspillere.

[Strandvaskeren]

Jeg er helt med på at det primært var for sjov og jeg hyggede mig også med at gætte. Min "pernittengrynethed" handler primært om brugen af begrebet blindtest.

Desværre var det jo sådan sat op at vi måtte komme overens om hvilken en af de to gange tre vi anså for bedst. Den slags er jo et dommerpanels opgave. Og ja jeg var ikke helt enig med de andre om rækkefølgen i gruppe et.....

Der er ikke noget i vejen med at du foretrækker "blondinen" mens de to andre foretrækker "brunetten" og I er fælles om at mene at "rødhætten" ikke var noget for jer, den slags vil jo altid være subjektivt. Den objektive test ville være, efter I havde valgt jeres egne favoritter, at have spillet de tre igen i en tilfældig rækkefølge og se om I kunne lytte jer frem til rækkefølgen, baseret på jeres individuelle præferencer.

Men altså, det var jo ikke et forsøg på en videnskabelig afgørelse, og vi fik da konstateret at der er forskel imellem cd-afspillere.

Sat lidt på spidsen fik I faktisk kun konstateret at I kunne blive enige om at mene at der var forskel - og ja, det er en ret provokerende udtalelse.

Konstateringen af at der virkelig var forskel stod Dan, Bent og jeg for bagefter da vi identificerede apparaterne med ørerne.

Sagt på en anden måde, hvis nu Peter og Helmer havde snydt os og spillet hele molevitten på en og samme afspiller, så kunne det i teorien stadig godt have ladet sig gøre for panelet/resten af os at have snakket os frem til en favorit og en taber - altså kan det at panelet enes om en forskel ikke bruges som bevis for at forskellen rent faktisk er virkelig.

Beviset på forskellen opstår først når rækkefølgen bliver tilfældig og lytterne med sikkerhed lytter sig frem til "Hov, nu er det rødtoppen vi lytter til" og det så viser sig at være korrekt.

[BentLarsen]

Alt andet lige, må man vel sige at underholdningsniveauet var ganske højt, selvom det var noget uvidenskabligt....

[Strandvaskeren]

Ja, absolut.

[pqrannes]

...
Til dem der ikke var til stedet kan jeg fortælle, at øvelsen foregik på den måde, at Peter og Helmer var oppe på en scene med forhænget trukket for. De havde 6 cd afspillere som de havde nummereret A, B, C, D, E og F i en rækkefølge der kun var kendt for dem. I salen foran scenen sad tre dommere og resten af dem der havde lyst til at gætte med. Peter og Helmer spillede et musiknummer først på A, så B, så C. Herefter spillede de et andet musiknummer på A, så B, så C og dommerne skulle så vælge deres favorit af de tre, nummer to og nummer tre og tre'eren blev "stemt hjem".

Så blev det tid til at høre D, E of F efter samme model og vælge en favorit, to'er og ud med tre'eren.

Så blev det etter mod etter for at finde en vinder.

Du beskriver fint, hvordan vi sagde, at vi vil gøre. Men da det kom til stykket bad vi pga. tidsnød dommerne dropppe semifinalerne og i stedet vælge de to bedste afspillere ud (de var tilfældigvis fra hver sin pulje af tre afspillere), og så fik de to lov at spille op mod hinanden.

MEN både dommerne og vi andre havde mulighed for at snakke sammen undervejs og mellem de enkelte musikstykker, så i princippet var der ikke noget i vejen for at vi havde farvet hinandens meninger og i fællesskab blevet enige om at B'eren var dum uden at den nødvendigvis var det.

Min CD-shoot out-hjælper, Helmer, og jeg kunne tale med hinanden og andre, mens CD-erne snurrede, men vi gjorde meget ud af ikke at sige noget til andre, mens det stod på. Mente nogen at kunne aflæse vores ansigter og se, hvad vi mente, da skal de vide, at vi gjorde os umage for at se positive ud, når der ikke var grund til det, og omvendt.

Var det sjovt? Ja. Var det videnskabeligt? Ikke en skid, men hvem havde også sagt, at det skulle være det.

PQR

[X-ray]

Det var en småpinlig affære: En arrangør-ejet dopet Philips CD-104 blev (dybt uretfærdigt) erklæret som vinder .

Det bliver lidt kringlet for mig, når der både er parenteser og smiley'er...
Det var egentlig slet ikke noget, jeg tænkte på - da' jeg valgte at ta' den med...!
Har jeg virkelig gjort i nælderne hér...?

Jeg skal nok uddybe senere, hvad der specifikt er lavet ved den..

Hilsen X-ray.