Hvad snurrer netop nu?

[zaragon]

I min lokale kræmmerhal har der i denne sæson stået en vinylsælger, med mange spændende skiver. Det er se'fø'li' ikke 10,- krs plader, men jeg har fået fyldt nogle huller i samlingen i løbet af vinteren.

I går stødte jeg så på denne plade:

Simon_and_Garfunkel LP.jpg

Jeg troede ellers jeg havde styr på Simon & Garfunkel, men denne havde jeg aldrig hverken set eller hørt om før. Den er fra 1967, og skulle altså være fra deres storhedstid. De enkelte numre fik heller ingen klokker til at ringe, så det er ikke en opsamlingsplade. Den kom med hjem, og spiller nu.

Det kommer den nok ikke til igen, det er virkelig ringe, og milevidt fra hvad Simon & Garfunkel ellers er kendt for. Google og discogs ku' hjælpe med et svar:

Denne LP består af ti sange indspillet af Simon & Garfunkel i slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne, hvor de brugte pseudonymer, når de indspillede. Pickwick (som havde ry for at producere plader af dårlig kvalitet) forsøgte at spinde guld på duoens seneste succes ved at udgive denne LP, og markedsføre den som nyt materiale, hvilket naturligvis ikke var sandt. Da Simon og Garfunkel fik nys om dette, sagsøgte de Pickwick og tvang dem at trække pladen fra markedet, kort efter udgivelsen, men altså ikke før der var solgt adskillige eksemplarer.

Tjah.... om ikke andet er den da sjov at ha' i samlingen

-altid sjovt at finde sådan noget... jeg har selv en hel del af det samme, og det er sjældent spændende materiale, desværre. -men jeg har da lidt demo'er fra Sounds Of Silence og BOTW, som er mere spændende - og så er der en masse bootlegs med deres koncerter, deriblandt en udmærket fra Amsterdam 1970, live.

Jeg har en personlig svaghed for Garfunkels stemme - den er ufattelig smuk og fattet -og facetteret- på samme tid. Han lavede i øvrigt også en LP, "Watermark", som han trak tilbage, og som så udkom med ændringer i numrene. Fantastisk LP i øvrigt, en af mine favoritter.

Så ham for mange år siden solo i en lille sal i øhhh... hvor var det nu?? Greve? Magisk! Ville så gerne ha' set ham her d. 20/3 i år, men kunne desværre ikke.... - læste lidt anmeldelser... en blandet landhandel, for mange i dag ser mest geniet hos Simon som kompositør - det finder jeg personligt er synd, for Garfunkel bar S&G til toppen med sine fortolkninger og stemmepragt.

At tænke sig... de er begge i 70'erne - uforglemmelige, begge to!

ak ja - sorry - ku' ikke la' vær' med at kommentere lidt... ren (og dejlig) nostalgi for sjælen


bedste hilsener,
-z-

[Cinemad]

Hvorfor undskylder du?

Kommentarerne til indlæggene er da med til at gøre tråden levende og læseværdig, så fler' af dem.

[ferr31]

Jeg høre lige nu denne med Silver Bird Convention som var i den kasse singler som X-ray
var så flink at hente hos Hackenberg så tak til dem begge






Musikken er typisk 70'er disco MEN COVERET

[B&O Vintage]

Spændende og lidt provokerende cover måske, hvis man har hunkønsvæsen i husholdningen. Så er de Keith Jarrett plader jeg hentede fra dig idag, lidt mere sterile i cover designen men indeholdet får ører og hjerne op i omdrejninger efter to Demis Roussos , en Dean martin og en Kylie..Lægger ud til Nude Ants , ikke så ringe endag...

IMG_5810 (Medium).JPG

[Tonni]

Godt nok CD/SACD men det kan musikken ikke gøre for...



God til test og også ganske spændende musikalsk...

[Kim Christensen]

Cannonball Adderley - Somethin' Else. Music Matters 33rpm. Er ikke selv den store jazz-connoisseur men dette er bestemt ikke skidt. :)

http://www.musicmattersjazz.com/category_s/92.htm

[pqrannes]

Nu snurrer (på vinyl, som denne tråd oprindeligt kun handlede om) min vist nok mest sjældne plade. Men heldigvis også en af de bedste:


[Nick Drake: Five leaves left]

Pladen er fundet i en lokal genbrugsbutik, og da jeg fandt den anede jeg ikke, hvor sjælden den var i den første presning (http://www.discogs.com/Nick-Drake-Five- ... ase/467112).

Jeg havde vist allerede et par CDer med Nick Drakes fascinerende musik og var bare glad for at finde det på vinyl. Siden gik det op for mig at disse tidlige plader handles for ca. 1.000 usd.

Nick Drakes musik er lige så fantastisk som hans skæbne.

Drake, der er født i 1948, nåede kun at udgive tre albums:
- Five Leaves Left (1969)
- Bryter Layter (1970)
- Pink Moon (1972)

Selvom pladeselskabet vist troede på ham og selveste John Cale (Ex Velvet Underground) var ind over, slog han aldrig igennem, og han var vist heller ikke særlig vild med at optræde live.

I 1974 døde han, vist nok af en overdosis medicin - han døjede med depressioner i mange år. Så blev han glemt. Siden blev han berømt. Og hans første vinylplader dyre.

Dejligt at lytte til hans smukke, vemodige musik.

PQR

[Captain Phoenix]

Tidligt hjemme fra job i dag - og dér lå den: LP'en jeg "næsten" havde glemt jeg havde købt på Discogs.
Eller for at være ærligt - jeg havde helt glemt det...

Den var kommet med billigste rejseform fra Japan, så der var gået 3-4 uger med dét.
Men det er lige meget, for nu er den her i en japansk presning (og dét kan de altså finde ud af, japanerne) med OBI, indlæg på uforståeligt japansk osv. Og i Near Mint-stand, som sælgeren havde lovet.

Det er denne her:

Miles DavisTheAscenseurPourlEchfaud.jpg

Jeg anede faktisk ikke den eksisterede, men faldt over den under uspecificeret net-surfing.

Optaget i Paris i 1957 på én dag (4. december) som musik til filmen, hvis titel den bærer ("Elevator til skafottet"). Filmen (en thriller) kender jeg ikke - men musikken fungerer 100 % på egne præmisser.

Musikerne er hovedsaglig franske og må være nogen Miles Davis samlede til lejligheden.
Han skrev nogle få sekvenser på sit hotelværelse og troppede op i studiet, hvor musikerne fik nogle få instruktioner, filmens plot - og så nogle få af filmens sekvenser (Davis havde set hele filmen tidligere).
Resten er improviseret ud fra dette - og det er rigtig, rigtig godt.

Og minder "kompositions-"/indspilnings-metoden om noget?
Noget stort?

Ja da - og Miles Davis-afficionadoerne har allerede spottet det:
Det var cirka den måde mesterværket Kind of Blue blev til på. Nogle få musikalske skitser, minimal instruktion - og improvisationer for resten.
Men Kind of Blue er indspillet i marts-april 1959 - altså næste halvandet år senere end denne. Så "Ascenseur..." er en forløber for "Kind of..." og det har givet været med i tilblivelsen af den sidste, at Davis havde prøvet indspilningsmåden af før.

Der er (navnlig når man kender tilblivelsen) faktisk en del Kind of Blue over denne LP.
Og det vil sige at den er rigtig, rigtig god!!! Ikke på "Kind of..."-niveau, selvfølgelig (intet er dét), men en spændende "Kind of Kind of Blue".

I Valby står solen lavt ind af vinduet, "Ascenseur Pour l'Echafaud" snurrer på pladespilleren - og i stolen foran stereoanlægget sidder en mand og smiler bredt. Det er mig!

[his067]

Nick Drakes musik er lige så fantastisk som hans skæbne.

PQR

Der er en fin artikel om Nick Drake her. Generelt formodes han at have begået selvmord, snarere end at have taget en overdosis af medicin.

http://www.theguardian.com/music/nick-drake

[B&O Vintage]

En tur til Syyydschjææælaand og besøg hos barnebarn, bragte mig forbi Faxe Pladderlast, hvor ifølge barnebarnets moder var et ny åbnet loppemarked/kræmmer stade i en nedlagt bowlinghal . Pladerne var virkelig de mest genkendelige numre med Hanne Boel, Anne Linnet, Shubberne , Kemal The Elephant song ( den plade jeg hader mest at bladre forbi) osv men i de to sidste kasser, var der så GULD, denne plade, som sikkert ikke er en plade af høj værdi, men indeholdet er strålende. The Cream of British Music og udgivet af The Prince Charles Ttrust. Standen som ny hele vejen. Udover det i de to sidste kasser en stribe svenske sager, Hansson de Wolfe United, Lars Forsells visor med bl.a. S-B Taube, en gammel Svante Thuresson ( mgt høj kurs) ,en MINT uåbnet Dan Hylander ( hoho ) og så en Carole King Tapestry i MINT. Solen tilsmiler HappyGoLucky

WP_20150418_20_35_22_Pro (Medium).jpg

WP_20150418_20_35_50_Pro (Medium).jpg

[Cinemad]

Jeg købte en del plader på plademessen hos System Audio i sidste uge, og nu er jeg kommet ned i bunken til en plade, jeg købte, fordi jeg mindes at have hørt om den, engang for mange år siden.

Beggars opera.jpg

Beggars Opera: Pathfinder

Coveret er ved at falde fra hinanden, men selve vinylen ser pæn ud, og der er heller ikke noget galt med lyden.

Stilen er progressiv rock i den lette ende, meget melodiøs og selvfølgelig lidt storladen indimellem - som prog jo skal være

Gruppen er fra Skotland, og udgav tre album, med nogenlunde det line-up som er på Pathfinder. Senere opstod der en ny version af gruppen, der udgav flere album.

Der stod i øvrigt to album med Beggars Opera i den kasse hvor jeg fandt Pathfinder, men jeg købte kun den ene

[nilsvalla]

hej Cinemad.
Og de to første:
"Act one" og "Waters of change", er lige så gode.
mvh nils

[Captain Phoenix]

Her til aften snurrer denne skive.
Den kom kom med hjem fra en plademesse i april engang, men er først nu nået frem til den ny-installerede Sony PS-X7 m. Ortofon MC20, som jeg bare hygger mig max. over.

GaryBoyle1.jpg

Købt lidt i blinde - jeg har aldrig hørt om Gary Boyle, men informationerne på coveret om indspilningen så interessante ud: Optaget i sommeren 1980 i Hookfarm. Mixet i Easy Sound 3 dage senere (!).
Janne Schaffer og Björn J:son Lindh er gæstemusikere på et par numre hver.
Så frem med en 50'er (ja, ja Peter - jeg ved det er 10 gange hvad du plejer at finde vinyl-perler til, men jeg bor altså på "Djævleøen"...) - og hjem med pladen.

GaryBoyle2.jpg

Det var faktisk også lidt sjovt - eller måske nærmere lidt trist - at den har tilhørt Jørgen Emborg.
Det er anden gang jeg køber en LP han tidligere har ejet - er åbenbart tjekket ud af vinyl'en...
(Adressen er iøvrigt en andelshaveforening på Amager - han må have boet i et haveforeningshus på dét tidspunkt)

Musikken er tilgængelig jazz-fusions-rock med et pift easy listening/smooth jazz tilsat.
Det er en rigtig god cocktail: Ikke tandløs - der bliver spillet en god gang guitarsoler på mange af numrene - men let at stå på allerede ved første gennemlytning (og nu har den kørt 4-5 gange her til aften - det går stadig godt ).
Tænk Jukka Tolonen (band) med lidt JJ Cale-guitar-lyd og dén ro, der er over mange af numrene på JJ's "Shades" (som sgu' er indspillet samtidig med denne!).

Det er en keeper

[luc]

Netop landet i postkassen - 180 gr vinyl.

IMG_0195.JPG

[B&O Vintage]

Vinyl Bedemanden har været på flere følelsesmæssige hjemme besøg og båret vinyler ud. I går indtraf det igen og en lille men meget velholdt og delikat samling Long Plays og et vred singler blev båret ud af et hjem i Grevinge. Herunder denne vidunderlige plade med Oscar Petersons Trio. I min ungdom var der med garanti et eller flere OPT numre i svensk P3:s natradio. Det har vel sat sine spor, selvom det ikke sagde mig så meget den gang. Da var det meget bedre med Shades of Deep Purple. Og den er stadig mindst ligeså god.
1963 Verve Records. NM /VG+

WP_20150529_12_56_11_Pro (Medium).jpg