Oh no, it's mono! - nu MED ægte MONO pu

[his067]

Jeg må jo indrømme at jeg også har et godt øje til den der mono-genudgivelse: Jeg har lige købt Rubber Soul og Sgt Pepper i mono. Sikken en befrielse i forhold til stereo udgaverne. Instrumenterne står tydeligere og vokal-harmonierne lyder helt igennem godt.

[nilsvalla]

Ja, lyden på mono-Beatlerne er af en anden verden.
Nu kan alle i som ikke "var med" dengang, måske forstå hvorfor alle vi små drenge og piger, nærmest kom i trance, når Beatles-lyden fyldte vore hoveder.
Der var noget helt specielt magi i deres klang.
Men selvom stereo-udgaverne ikke var/blev helt så magiske (her gik oplevelsen fra hjertet og i stedet til hjernen), så var de også en verden for sig.
Det er sikkert rigtigt at Beatles ikke i første omgang, gik så højt op i om det var mono/stereo (det siger rygterne),
men da de først blev klar over ekstrasalget det medførte, at fans jo måtte have både en mono- og en stereo-version,
så blev der brugt rimelig meget tid på at lave en hvis forskel imellem mono- og stereoversionerne, så ikke de var helt ens.
( Beatles så ikke sig selv som musik-mirakler. Men var udelukkende med i "branchen" for at tjene penge på deres hobby, sålænge det nu kunne lade sig gøre. De regnede selv med det måske kunne holde på i et par år.)
ps.
Det hvide dob-album var af Beatles udtænkt til at skulle blive i stereo.
Det var forøvrigt også på the White Album, the Beatles første gang benyttede 8-spors recorder, indtil da kun 2 henholdsvis 4 spors rec.

[B&O Vintage]

Ja, Epstein brugte 30 min. på at Stereoversionere de første ifølge et interview med Paul "Macca" og de lyder da også helt i skoven når man en gang fået fat i de " originale " M O N O...
apropos M O N O dagens ankomst er denne fabelgode Eric Burdon & The New Animals, MGM C-8052 1967 UK. Har den i en Stereo men den går i salgs bunken.

WP_20151126_038 (Medium).jpg

[B&O Vintage]

Et af mine Psyck favorit bands fra tresserne, er dækket ind med 1th-press stereo+Mono...og hvilken lyder bedst MONO.....;O

ooohh helt blå af misunderlighed

men Tillykke med sådan et par..

[nilsvalla]

Et af mine Psyck favorit bands fra tresserne, er dækket ind med 1th-press stereo+Mono...og hvilken lyder bedst MONO.....;O

ooohh helt blå af misunderlighed

men Tillykke med sådan et par..

Viste plade "Da Capo" og ikke "Forever Changes". Begge er fede plader

[rørglad]

En gang sidst i tredserne forsøgte jeg ihærdigt at demonstrere STEREO for min gammel farmor. Men uanset hvad jeg forsøgte med ballanceknap, S/M omskifter og hvad jeg eller kunne finde på, kunne hun ikke høre forskel!
Jamen farmor, kan du ikke høre, at når jeg drejer på en her knap, så kommer lyden der ovre fra?
Nææ det kan jeg ikke, men det er måske fordi, jerg ikke kan høre noget med det øre?
Min konklusin var, at det måtte være trist ikke at kunne hvorfra lyden kommer og dermed opleve et "lydbillede"!

Set i det lys kunne jeg godt tænke mig en forklaring på, hvad det er, der bliver så godt, når den ægte mono kan fremskaffes? Jeg ved godt, at smag og behag ikke kan diskuteres med et fornuftigt resultat tilfølge. Men jeg spørger så alligevel.
På forhånd undskyld Nils

[pqrannes]

En gang sidst i tredserne forsøgte jeg ihærdigt at demonstrere STEREO for min gammel farmor. Men uanset hvad jeg forsøgte med ballanceknap, S/M omskifter og hvad jeg eller kunne finde på, kunne hun ikke høre forskel!
Jamen farmor, kan du ikke høre, at når jeg drejer på en her knap, så kommer lyden der ovre fra?
Nææ det kan jeg ikke, men det er måske fordi, jerg ikke kan høre noget med det øre?
Min konklusin var, at det måtte være trist ikke at kunne hvorfra lyden kommer og dermed opleve et "lydbillede"!

Set i det lys kunne jeg godt tænke mig en forklaring på, hvad det er, der bliver så godt, når den ægte mono kan fremskaffes? Jeg ved godt, at smag og behag ikke kan diskuteres med et fornuftigt resultat tilfølge. Men jeg spørger så alligevel.
På forhånd undskyld Nils

NIls, din farmor var vist en viis gammel dame, der godt kunne høre, hvad der var rigtigt og hvad der ikke var det, og som forstod at værdsætte MONO.

Det er ikke tid nu til en lang udredning, men her er mine hurtige ord om, hvad der gør MONO interessant og i visse sammenhænge "bedre" end stereo.

Aftastning af lyd fra vinyl:
Det er (i sagens natur?) bedre at aftaste én kanal end to fra én rille på en grammofonplade, når der kun er én pickup i brug. Det lader sig fint gøre at aftaste to kanaler fra én stereorille, men løsningen synes at indehold et kompromis. De to kanaler aftastes fra begge sider grammofonpladerillen, men som jeg forstår det (ret mig nogen, hvis det ikke passer) er det ikke sådan at lyden fra den ene kanel er i den sene side af rillen, og lyden fra den anden i den anden side; den ene side indeholder forskellen af de to kanaler, den anden summer, og så er det stereo pickuppens opgave at rede dem ud hver for sig, hvilket den jo gør ret godt. Det skulle være et slags målbart (videnskabeligt) faktum, at det "rene" MONO-signal har mere dynamik end det sammenstykkede og rekonstruerede stereo-signal.

To ører, men kun en hjerne

Stereo er ikke mere naturligt end MONO selv om det skaber rum i lydbilledet. Der findes jo ingen stereo-lydkilder. Lyd, som vi høre i virkeligheden, komme ikke fra to punkter men alle steder fra. Stereos genskabelse af et helt lydbillede (også) en tilnærmelse. Læs evt. en lang engelsk tekst om det her: http://www.anstendig.org/Stereo.html

Den musik, vi kan li', er lavet i MONO
En anden, god grund (og måske den bedste) til at lytte til MONO, er at meget af den musik, vi kan li', oprindeligt er mixet i MONO. Stereo-udgaverne af musikken fra de tidligere stereo år (1958-1965) var ofte et ligegyldigt bi-produkt lavet af en producer-assistent eller værre endnu skabt elektronisk "electronically reprocessed for stereo" eller lign. Når man læse om andre MONO-tossers lytning af f.eks. de oprindelige Beatles og Bob Dylan-plader synes der ikke at være nogen tvivl om at sådan er de tænkt til lyde. Jeg har endnu til gode at genopleve gamle plader i MONO-versioner, men har som jeg skriver nedenfor haft store oplevelser ved at høre mine MONO-jazzplader m.fl. via et MONO(-optimeret) setup.

PQR

[No1]

De to kanaler aftastes fra begge sider grammofonpladerillen, men som jeg forstår det (ret mig nogen, hvis det ikke passer) er det ikke sådan at lyden fra den ene kanel er i den sene side af rillen, og lyden fra den anden i den anden side; den ene side indeholder forskellen af de to kanaler, den anden summer, og så er det stereo pickuppens opgave at rede dem ud hver for sig, hvilket den jo gør ret godt.

Her er et site der evt kan kaste lidt lys over den sag : http://www.vinylrecorder.com/stereo.html
Det handler godt nok om at skære vinylen, men mon ikke man kan forestille sig hvordan af tastningen efterfølgende foregår

[møffe]

Ganske morsomt. Jeg husker en ganske særlig musik oplevelse af de sjældne. Hos en samler i København, fik jeg for mange år siden fornøjelsen af at lytte en en meget akustisk indspilning på shellak, hvor der ved optagelsen var sunget ind i en tragt der vha. en membran og skærenål indspillede direkte på voks "master", herefter kopiskåret til shellak. (såvidt jeg er informeret).
Men på en ny istandsat mekanisk tragt grammofon, hvor lydkanalen var fuldstændig tæt, og "lyddåsen" var repareret for de fejl en sådan har efter 70 år på et pulterkammer, var gengivelsen ganske nærværende, hvis man kunne se bort fra den uundgåelige støj der er på dette medie. (stålnål med de forskrevne 70g tryk.78omdr.) Gennem skrat og hvæsen, fremstod sangeren med et nærmest "holografisk" nærvær.
-spøjst.

møffe

[nilsvalla]

Pqrannes ja, venstre-plus-højre i den ene side og venstre-minus-højre i den anden side.
(det originale (mono) signal ligger i rillen fra venstre analogt mod højre)
Men jeg syntes det er lidt lettere, at forstå lyd i begge kanaler på samme tid, ved at se det som en lodret/vandret-
bevægelse.

[rørglad]

En gang sidst i tredserne forsøgte jeg ihærdigt at demonstrere STEREO for min gammel farmor. Men uanset hvad jeg forsøgte med ballanceknap, S/M omskifter og hvad jeg eller kunne finde på, kunne hun ikke høre forskel!
Jamen farmor, kan du ikke høre, at når jeg drejer på en her knap, så kommer lyden der ovre fra?
Nææ det kan jeg ikke, men det er måske fordi, jerg ikke kan høre noget med det øre?
Min konklusin var, at det måtte være trist ikke at kunne hvorfra lyden kommer og dermed opleve et "lydbillede"!

Set i det lys kunne jeg godt tænke mig en forklaring på, hvad det er, der bliver så godt, når den ægte mono kan fremskaffes? Jeg ved godt, at smag og behag ikke kan diskuteres med et fornuftigt resultat tilfølge. Men jeg spørger så alligevel.
På forhånd undskyld Nils

NIls, din farmor var vist en viis gammel dame, der godt kunne høre, hvad der var rigtigt og hvad der ikke var det, og som forstod at værdsætte MONO.

Det er ikke tid nu til en lang udredning, men her er mine hurtige ord om, hvad der gør MONO interessant og i visse sammenhænge "bedre" end stereo.

Aftastning af lyd fra vinyl:
Det er (i sagens natur?) bedre at aftaste én kanal end to fra én rille på en grammofonplade, når der kun er én pickup i brug. Det lader sig fint gøre at aftaste to kanaler fra én stereorille, men løsningen synes at indehold et kompromis. De to kanaler aftastes fra begge sider grammofonpladerillen, men som jeg forstår det (ret mig nogen, hvis det ikke passer) er det ikke sådan at lyden fra den ene kanel er i den sene side af rillen, og lyden fra den anden i den anden side; den ene side indeholder forskellen af de to kanaler, den anden summer, og så er det stereo pickuppens opgave at rede dem ud hver for sig, hvilket den jo gør ret godt. Det skulle være et slags målbart (videnskabeligt) faktum, at det "rene" MONO-signal har mere dynamik end det sammenstykkede og rekonstruerede stereo-signal.

To ører, men kun en hjerne

Stereo er ikke mere naturligt end MONO selv om det skaber rum i lydbilledet. Der findes jo ingen stereo-lydkilder. Lyd, som vi høre i virkeligheden, komme ikke fra to punkter men alle steder fra. Stereos genskabelse af et helt lydbillede (også) en tilnærmelse. Læs evt. en lang engelsk tekst om det her: http://www.anstendig.org/Stereo.html

Den musik, vi kan li', er lavet i MONO
En anden, god grund (og måske den bedste) til at lytte til MONO, er at meget af den musik, vi kan li', oprindeligt er mixet i MONO. Stereo-udgaverne af musikken fra de tidligere stereo år (1958-1965) var ofte et ligegyldigt bi-produkt lavet af en producer-assistent eller værre endnu skabt elektronisk "electronically reprocessed for stereo" eller lign. Når man læse om andre MONO-tossers lytning af f.eks. de oprindelige Beatles og Bob Dylan-plader synes der ikke at være nogen tvivl om at sådan er de tænkt til lyde. Jeg har endnu til gode at genopleve gamle plader i MONO-versioner, men har som jeg skriver nedenfor haft store oplevelser ved at høre mine MONO-jazzplader m.fl. via et MONO(-optimeret) setup.

PQR

Jeg forventede en god forklaring fra PQR, for jeg kender ham som seriøs musikelsker, eksperimenterende og konstant søgende efter det bedst mulige.
Mono foretrækkes fordi den gode gamle musik er indspillet (optaget og skåret) i mono og fordi disse skiver bedst afspilles af en mono PU. Så er den faktisk ikke længere!

Jeg giver ikke meget for den grundige analyse i den referede artikel, som tilsyneladende har påtaget sig rollen som den lille dreng i "Kejserens nye klæder" ved at påstå: "Der findes jo ingen stereo lydkilder". Argumentationen føres stort set på "at mange tror fejlagtigt at... o.s.v.", hvorefter man argumenterer imod de påståede fejlopfattelser.

Jeg ved ikke, om der er en officiel definition på Stereo med en anden betydning end "samtidig behandling af to lydbilleder". Men jeg ved til gængæld, at denne dobbelte process kan frembringe ett resulterende rummeligt lydbillede stammende fra forskellen i tid, lydbølgerne rammer vores trommehinder.
Derfor nyder jeg en god rummelig direkte transmisteret koncert fra DR. Hvis man opgtager den på en god gammeldavs spolebåndoptager, bliver det ikke megert bedre!

[nilsvalla]

Man finder skam også rummelighed i mono, men rigtigt nok ingen bevægelse.
F.eks kan gammel mono-musik, hvor man ikke forventer nogen bevægelse fra stedet, fremstå med store flotte og naturlige lydflader. luft imellem både i dybde og bredde. Pu skal kun arbejde horisontalt.
Men man får selvfølgelig ingen bevægelse på sangerne i en opera, når de af og til bevæger sig rundt på scenen.
At man også på mono kan følge tromme-slagene hele vejen rundt fra lilletromme til gulv-tomtom, er nok mere noget som foregår inde i hovedet på en. Men vægtigheden i trommelyden er ubeskåret og spekulationer over indstillingen af antiscate, er af lille betydning.
Til gengæld kan man med stereo skabe et asymetrisk lydbilled, hvor lyden fra siderne ikke nødvendigvis kommer i samme tid/hastighed, hvilket jo også kan give naturlighed.
Personligt syntes jeg, begge "modeller" kan give god lyd, blot potentionalet udnyttes for "modellen" der vælges.

[dfms]

Gennem skrat og hvæsen, fremstod sangeren med et nærmest "holografisk" nærvær.
-spøjst.
møffe

Har "leget" med 78' plader, med det medie kan der frem bringes sædeles god lyd (bedre end 1'taller og 0'nuller).

At man også på mono kan følge tromme-slagene hele vejen rundt fra lilletromme til gulv-tomtom, er nok mere noget som foregår inde i hovedet på en.

Det er ligesom når nogle stereo folk påstår, de kan placere instrumenterne i de lodrette plan !

Personligt syntes jeg, begge "modeller" kan give god lyd, blot potentionalet udnyttes for "modellen" der vælges.

Jeps .

[his067]

I nogen tilfælde er stereo-pladerne nu altså bare bedst: RCA Living Stereo med Fritz Reiner og Charles Munch står fremragende og naturligt uden alt det der pjatteri som så mange nyere massemarkedprodukter. Munch's indspilning af Ravels Daphnis et Chloe fra 1956 og Reiners 'the Reiner sound' (især Rachmaninovs De dødes ø) er fremragende stereo optagelser som er mono versionerne overlegne (men kun i de amerikanske presninger)

[nilsvalla]

Man kunne måske se på nogle fordele og ulemper mono og stereo imellem.
Fordelen ved mono er, potentionelt færre forvrængninger pg.a kun horisontal aflæsning af vinylrille (ingen crosstalk).
Ingen scating/antiscating af betydning.
derfor en mulighed for større klanglig substans med mono.
Med stereo bliver den store fordel perspektivet.
Her kan opnås en trinløs variabel placering af musikere i både bredde og dybde og effekter kan bevæge sig på kryds og tværs i rummet.
Med mange fine stereo-pu på market, bliver forvrængning og mangel på substans nok ikke et problem for de mange.