Jeg må indrømme, at jeg synes, at
Blackstar er et mesterværk, 'a crowning achievement', ikke bare musikken, men hele håndteringen af Bowie's sygdom og død. Jeg opfatter hele hændelsesforløbet, Fra Bowies fødselsdag og pladens udgivelse til Bowie's død som et 'Gesamtkunstwerk'. Jeg er enig med
The Guardian's Alexis Petrides, som skrev om LPen at Bowie havde skrevet 'uigennemtrængelig poesi, som synes at være en opfordring til uendelige fortolkninger', og at sangteksterne 'sprang i skarp fokus ved nyheden om hans død'.
Videoerne for
Blackstar og
Lazarus syntes ved første syn at være overproducerede gåder, men faldt fuldstændig på plads som udtryk for en rædsel og accept af den forestående død, og for mig ramte de den helt rigtige tone med
Blackstars alvor og
Lazarus galgenhumor (og de irriterende og uforståelige rystende hænder som først syntes distraherende og unødvendige blev pludseligt forstålige og kraftfulde udtryk for ikke bare Bowie's, men alle menneskers forgængelighed og svaghed overfor døden).
Hele LPen synes for mig at være en perfekt opsummering, ikke af myten David Bowie, men mennesket.
Let's lighten the mood! Bowie lavede jo også en del bras.
https://youtu.be/_li_d_YviZ4
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.