RØR-TEKNIK

[kj2005]

Det enten godt slidt eller har været overophedet så det er fordampet. Selv om det virker er det ikke et rør jeg vil tillægge nogen brugs værdi. Når getteret ser sådan ud er det uvirksom og inden længe kan der bliver overslag i røret på det grundlag.

Kan man give en tommelfinger regel for små-signalrør mht. rest emission? .... data ved et nyt ECC83 angives til 1,2mA for Ia og 1,6mA/V for S(GM). Hvis antager at et Mullard ECC83 holder data som et nyt rør og oplyses til at holde i min. = 3000timer ...hvor lang tid kan man forvente, at røret leverer data som et nyt rør?...er det i alle 3000 timer eller...?

Et ECC81 opgives til 10,5mA for Ia og 2,2mA/V for S(GM)...et ECC81 der trækker 10,5mA bliver en hel del varmere end et ECC83, og et gæt ville være at "levetiden" forkortes. Er der nogen som kender Ia min. grænsen for et ECC81 før det er til udskiftning?

Vh. Kim

[acj1980]

Man må vel sige at fra første gang du anvender røret så går det kun 1 vej.. og det er ned af bakke, dog går det jo langsomt, men alt afhængig af hvilket rør det er slides det jo over kortere eller længere tid

[Fredmarantz]

Joh - alle rør slides ved brug - og det går langsomt (eller hurtigt) tilbage.

Jeg vil dog mene, at det elektriske miljø - spændingerne og effektafgivelsen er en vigtig faktor. (men det ved vi jo godt).

Mine egne oplevelser med de "gængse" rør (ECC8x + div. udgangsrør - også af de gængse) - at fx et ECC83 kan jeg godt have kørende efter mine ringe ører helt frem til en AVO-måling på 0,6 - 0,7 mA - (1,2mA)-men det er der måske andre, der ville hade. - jeg oplever ikke, at disse rør bliver blodfattige, før vi når længere ned.

Vedr. fx EL84 har jeg rør med AVO mA-målinger på 45-48mA, hvilket er "normen" for et friskt EL84 if AVO - og de lyder da også fint. Men jeg har også EL84'ere i guitarforstærkere, som på målinger er blodfattige (28-32mA AVO) - men hold da op, hvor er der meget sved i dem stadig.

Nu er lyd jo noget meget subjektivt noget, men hvis disse blodfattige rør skulle drive noget andet end højttalere - men måske et mekanisk maskineri, kunne det være, at det var tydeligere at se, hvornår de ikke længere kunne gøre arbejdet. Men nu er det altså lyd, som vi her arbejder med - så jeg vil sige, at rør holder temmelig meget længere end bare "lige lidt ned ad stigen".

Men hvordan har vi sat Bias - og er der mere bias at sætte??? - hvis vi først kan få rørene til at yde, som de skal, ved at fjerne den negative forspænding , ville jeg nok mene, at der skulle skiftes (eller måske regenereres, hvis muligt ??)

Ovenstående gælder for mine oplevelser med rør, hvis arbejdsbetingelser er inden for det tilladelige område hf. datablad - og sat til ca. 60-65% tomgangseffektafgivelse (udgangsrør). Altså ikke torturerede rør.

vedr. ECC81: Jeg har haft ét ECC81, som stod af - blev hurtigt slidt (men alligevel holdt måske 800-1000 tændte timer), men det var også spændt op i et rumklangskredsløb i en Fenderforstærker, hvor anodespændingen på dette rør var 410V -

Vh
Freddy

[acj1980]

Jeg kan fuldstændig tilslutte mig dit udsagn Freddy, ved 410v!!! er også meget til sådan en bette rør og pænt meget over "smertegrænsen" så det har jo haft stress, jeg har i øvrigt ved flere lejligheder oplevet telefunkens EF80 i arena fjernsyn fra slut 50er og start 60erne der stadigvæk har haft FULD emission på, det endda til trods for at pcl 82, linie rør har været skiftet og i øvrigt har været fuldstændig flade, man kan kun gisne om hvor mange tusinde timer de ef80 har kørt, og der så stadigvæk er fuld hagl på.. det er sku imponerende..

Apropos det med rør, så vil jeg bestemt mene at de har lidt personlighed, eller sjæl om man vil, for nu at vende tilbage for en kort stund til TV, så sådan et pcl 82 der har siddet og været brugt til lodret afbøjning, det bliver i høj grad præget af dette arbejde, jeg har ved flere lejligheder prøvet mig lidt frem og byttet rundt, således at afbøjningsrøret er sat i lyd pcl82´s sokkel, resultatet er lidt skræmmende, lyden er metallisk og dels også forvrænget/forringet ift det oprindelige "normale" rør der sad i.

[kj2005]

Tak Fredmarantz & acj1980

Det var nogenlunde sådan jeg forestillede mig at "levetiden" var for rør. Den spænding som røret kører med og strømtrækket, betyder selvfølgelig noget for det antal arbejdstimer, hvor man kan sige at røret stadig yder maximalt.

Jeg har rigtig mange ECC83 hvor Ia ligger omkring 0,85 - 0,90 -1,00 -1,1 og S(GM) = 1,30-1,35-1,40 -1,50mA/V så dem vil jeg ikke bare kassere...det kan jo være at de lyder godt??
Jeg har et par NEC 7189A der måler 39mA / 37mA ~ stejlhed på begge S = 9,00mA/V (Nyt 48mA / S= 11,3mA/V)....de bliver så heller ikke smidt ud.

Jeg har målt på mange ECC81 der ligger lige under de 10mA for Ia og lige under de 5,5mA/V for S....

....der var et par ECC801S fra TFK : 10,00 Ia 5,60mA/V ~ 10,80 Ia 5,80mA/V ------
11,00mA Ia 5,40mA/V ~ 12,00mA Ia 5,40mA/V
....så er Telefunken altså ikke bedre...
Efter at have målt på en del ubrugte TFK rør viser det sig, at f.eks. nogle nye Tungsram eller Mullard faktisk er mere præcise...
....et Siemens E81CC/12AT7WA var det mest præcise 10,00mA / 5,40mA/V fuldstændig ens for for begge trioder målt ved flere spændinger.
Skal vi have god balance i et rørforstærkertrin, ser det ud til, at rørerne må udmåles på samme måde som transistorer.

Jeg er spændt på hvad gode og knap så gode målinger på småsignal og udgangsrør gør ved mine rørudgangstrin som Leak Stereo 20 , kopi af leak Stereo 50 og TVA-1??

Venlig hilsen
Kim

[acj1980]

Hej Kim. velbekomme da.
Det er også en en vigtig ting som man selvfølgelig skal have i baghovedet, nemlig røret´s stejlhed =S, for røret kan sagtens ha fuld emission, men hvis stejlheden ikke er iorden, så er vi ligevidt, røret fungere ikke optimalt, omvendt kan man jo sagtens som du selv skriver bruge et rør med langt under fuld emission som småsignalrør, og dette virker fuldstændig efter hensigten, men her har stejlheden også været efter hvad databladet har forskrevet.

Rør har sjæl og det er lidt hokus pokus med dem .
Mvh Alex

[kj2005]

Hej Kim. velbekomme da.
Det er også en en vigtig ting som man selvfølgelig skal have i baghovedet, nemlig røret´s stejlhed =S, for røret kan sagtens ha fuld emission, men hvis stejlheden ikke er iorden, så er vi ligevidt, røret fungere ikke optimalt, omvendt kan man jo sagtens som du selv skriver bruge et rør med langt under fuld emission som småsignalrør, og dette virker fuldstændig efter hensigten, men her har stejlheden også været efter hvad databladet har forskrevet.

Rør har sjæl og det er lidt hokus pokus med dem .
Mvh Alex

tak dit indlæg...

Ja, efter at have set lidt nærmere på hvordan rør opfører sig har S= stejlheden i to små trioder stor betydning for hvordan forstærkertrinnet gengiver en sinus.
Jeg har testet mange rør med den indbyggede "gas test" . Så vidt jeg ved, sker testen for "gas" ved at indføre en modstand i serie med signal gitteret g1 på 500K eller 1M. Hvis der er for stor afvigelse i Ia ( vist nok mere end 10%), er røret ikke optimalt virkende. Der er noget med at getteret efter en periode godt kan forbedre "gas testen"....

Du har ret i at der noget "hokus pokus" med rør, og det passer ikke helt godt til mig og min gebet ....I min verden kan alt beregnes og gentages med stor nøjagtighed, men sådan er det ikke med rør?? ...mange rør er vanskelige at få ind "i firkantede kasser" med helt kontante målfaste data, selv ved samme præcise testopstilling....hver gang!

Venlig hilsen
Kim

[acj1980]

Så er det måske mere SQ udgaverne som du skal gå efter Kim, de er jo i en højere kvalitet, og jeg mener at kunne huske at småsignal rørene har en forventet levetid på mindst 10.000timer, benene er guldbelagt, Danmarks radio brugte kun SQ rør

[kj2005]

De SQ rør med guldben jeg har er fortrinsvis E88CC og E80CC. Efter at have målt på et par stykker har jeg ikke fornemmelsen af, at SQ typerne ligger bedre mht. S(GM) eller Ia end standard rør.
Jeg tror DR valgte SQ rør udfra langtids holdbarhed?

Venlig hilsen
Kim

[his067]

Et spørgsmål: For længe siden troede jeg at KT88 og 6550 var (næsten) det samme rør. Mike Davis fortalte mig også at han plejede at skifte EL34 rørene i mine MA50 med 6550, og det var et råd jeg gav videre til Radford Diskussionsgruppen på Yahoo, men af forskellige grunde skrev jeg KT88 og ikke 6550. Mike skrev så til mig at det sandeligt var 6550 og ikke KT88.

Så spørgsmålet er: Hvorfor? (egentlig er der to spørgsmål: kan KT88 altid erstatte 6550 og omvendt? og i den specielle situation hvor man bruger 6550 istedet for EL34, kan KT88 også bruges?)

Det er også blevet aktuelt da Bents Beard M1000 (en triode-koblet 100 Watter med 6550) står for at skulle have nye rør: kan man også bruge KT88 i den?

[Fredmarantz]

Der er nok flere mindre forskelle - men efter hvad jeg ved, også ved kig på datablad, kan KT88 altid erstatte 6550, men ikke omvendt, idet KT88 tåler flere volt på anode/gitter. De er begge mulige erstatninger for EL34 mod behørig justering af bias. rørspecialisterne kan sikkert komme med flere og bedre inputs, men det var lige, hvad jeg kunne komme op med...
Jeg har en god gl. guitarforstærker (en Park 75), som er født med KT88, men som i mange år har kørt med EL34. Nu kører den igen med KT88.

Vh
Freddy

[mcs_5]

Det kan undre mig med de relativ store forskelle, der kan måles i forbindelse med glødestrømmen for samme rørtype.

Jeg har især set meget store forskelle ved U og P-rør. Her stiller jeg glødestrømmen til 100 henh. 300mA, og kan så se at glødespændingen sjældent er ret tæt på det der står i databladdet...

Mikkel

[his067]

Hej Folkens,

Hvordan beregner man afskæringsfrekvenser i udgangen på en rørforstærker? Jeg går med tanker om at skifte overføringskondensatoren i gitteret til mine EL34 i mine MA50 til Teflon typer, men den højeste værdi jeg kan finde er 0.22µF (der sidder 0.47µF i den lige nu). Jeg kunne selvfølgelig parallel-koble to 0.22µF, men det fordobler jo prisen....

[spuncut]

Fo=1/(2PI*R*C)
Hvor "R" er lig med modstand+impedans før kondensatoren, plus modstand+impedans efter kondensatoren.

Af hensyn til blockingdistortion er det en fordel med så lille en kondensator som muligt.
MVH Henning

[spuncut]

Modstand+impedans før kondensatoren
Denne impedans består af to bidrag.
1. Fasesplitter-rørets anodeimpedans, plateresistance eller "ra".
2. Anodemodstanden, Ra.

ra findes ved at benytte proceduren i dette skrift fra Valvewizzard, side 6, afsnit 1.4:
http://www.valvewizard.co.uk/Common_Gain_Stage.pdf

RA aflæses på diagrammet.

Beregning af samlet udgangsimpedans hidrørende fra fasesplitteren (RoFs):

RoFs= (Ra*ra)/(Ra+ra)

MVH Henning