Joh - alle rør slides ved brug - og det går langsomt (eller hurtigt) tilbage.
Jeg vil dog mene, at det elektriske miljø - spændingerne og effektafgivelsen er en vigtig faktor. (men det ved vi jo godt).
Mine egne oplevelser med de "gængse" rør (ECC8x + div. udgangsrør - også af de gængse) - at fx et ECC83 kan jeg godt have kørende efter mine ringe ører helt frem til en AVO-måling på 0,6 - 0,7 mA - (1,2mA)-men det er der måske andre, der ville hade. - jeg oplever ikke, at disse rør bliver blodfattige, før vi når længere ned.
Vedr. fx EL84 har jeg rør med AVO mA-målinger på 45-48mA, hvilket er "normen" for et friskt EL84 if AVO - og de lyder da også fint. Men jeg har også EL84'ere i guitarforstærkere, som på målinger er blodfattige (28-32mA AVO) - men hold da op, hvor er der meget sved i dem stadig.
Nu er lyd jo noget meget subjektivt noget, men hvis disse blodfattige rør skulle drive noget andet end højttalere - men måske et mekanisk maskineri, kunne det være, at det var tydeligere at se, hvornår de ikke længere kunne gøre arbejdet. Men nu er det altså lyd, som vi her arbejder med - så jeg vil sige, at rør holder temmelig meget længere end bare "lige lidt ned ad stigen".
Men hvordan har vi sat Bias - og er der mere bias at sætte??? - hvis vi først kan få rørene til at yde, som de skal, ved at fjerne den negative forspænding

, ville jeg nok mene, at der skulle skiftes (eller måske regenereres, hvis muligt ??)
Ovenstående gælder for mine oplevelser med rør, hvis arbejdsbetingelser er inden for det tilladelige område hf. datablad - og sat til ca. 60-65% tomgangseffektafgivelse (udgangsrør). Altså ikke torturerede rør.
vedr. ECC81: Jeg har haft ét ECC81, som stod af - blev hurtigt slidt (men alligevel holdt måske 800-1000 tændte timer), men det var også spændt op i et rumklangskredsløb i en Fenderforstærker, hvor anodespændingen på dette rør var 410V -
Vh
Freddy