Vi håber at vi også i år bliver mange, der kan mødes om vores fælles hobby på en spændende og hyggelig dag/aften/weekend.
Har du ikke været med før, så se billeder fra tidligere træf her: viewforum.php?f=656
Og hvis du allerede har været med, så ved du hvor godt og hyggeligt det bliver d. 5-6. marts i Lyngby.
Denne post fortæller om de nærmere oplysninger om træffet.
Ikke alle detaljer er helt på plads endnu – det kommer de.
Tilmelding og betaling:
Vi beder – venligt men bestemt – om at man gør præcis som beskrevet mht. tilmelding og betaling.
Ellers får arrangørgruppen alt for meget arbejde med det bureaukratiske – og for lidt tid til vintagehifi…
- Tilmelding sker på dette link: http://doodle.com/poll/k7zfhnmp9uqd7k9v
(og kun på dette link – ikke i tråden her).
Husk at anvende dit Vintagehifi-brugernavn (ikke andet)
Bemærk at der er tre tilmeldings-muligheder og priser:
- • Lørdag frem til kl. 18:00 (uden middag) kr. 50,-
• Lørdag frem til kl. ??:?? (med middag) kr. 150,-
• Lørdag – søndag formiddag (med middag og morgenmad) kr. 200,-
Der kan ikke – som slet ikke – betales for deltagelsen på selve træffet.
Tilmeldings- og betalingsfrist: Onsdag d. 24. februar (men gerne før).
Tid og sted:
Træffet holdes på ”Den Lille Skole”, Gammelmosevej 228, 2800 Kgs. Lyngby.
Træffet åbnes lørdag d. 5. marts kl. 12:30.
Der er adgang for opstilling mv. fra kl. 11:00 (hvis du ankommer før dette, bedes du sende en PB til Captain Phoenix, så vi kan aftale nærmere).
Program:
- 12:30: Åbning og velkomst
13:00 – 18:00:
- "Præsentation af 3 set-up" i Teatersalen (nærmere følger om klokkeslet og de anlæg vi skal se/høre). HUSK venligst den tidligere opfordring – navnlig hvis du gerne vil præsentere noget for os alle sammen: viewtopic.php?f=655&t=7700 - eller der er noget du gerne vil høre: viewtopic.php?f=655&t=7686
”Fri-leg” i Lokale 1: Der kan spilles, pilles, skrues osv. på deltagernes medbragte anlæg/apparater. Bare tage grej med du gerne vil vise, snakke om – eller have hjælp til. Der er ingen tilmelding for dette (men en god idé at tage en kabeltromle/fordeler-ledning med, så du kan få strøm).
”Køb-salg-bytte” i Lokale 2: Her kan alle købe, sælge og bytte grej, LP’er, CD’er, bånd, tilbehør, stumper osv. Der er borde at stille grejet på. Husk kontanter.
15:00 – 15:30
- Eftermiddagskaffe med brød. Der er en god tradition for, at nogle tager hjemmebag med – så det opfordrer vi til igen. Skriv i Kommentar-feltet på tilmeldings-siden, hvis du gerne vil tage hjemmebag med. En god måde at tjene site-credit på

18:30 – 19:30 Middag
19:30 – ??:??
- Lounge-hjørnet åbner: Medbring en LP, der betyder noget særligt for dig – og del den + historien med os andre.
Mere ”Fri-leg”, spontane demonstrationer, diskussioner, udfordringer osv.
Der vil desuden være demonstration af skift af højttaler-ophæng/-kanter.
- Salg af øl fra Refsvindinge Bryggeri til gode priser. Du er meget velkommen til at tage egne øl/vand/vin mm. med selv (vi har sikker ikke nok til alle).
Eftermiddagskaffe/te til alle deltagere (samt kage – se hjemmebag-opfordring ovenfor).
Middag lørdag aften (for de der har betalt for dette) – man sørger selv for drikkevarer.
Morgenmad søndag morgen (for de der overnatter og har betalt for dette).
Overnatning:
Træffet holdes på en skole, vi har fået lov at låne gratis. De der overnatter, skal medbringe eget udstyr til dette (sovepose/sengetøj, luftmadras samt hvad man ellers har brug for).
Der er toiletter på skolen, men ikke særlige badefaciliteter.
Praktiske oplysninger:
Den Lille Skole ligger i Lyngby, Storkøbenhavn. Se kort her: https://www.google.dk/maps/place/Den+Li ... e137f5354b
Der er parkeringsmuligheder på villavejene lige omkring skolen – og kortvarigt på skolens område for af- og pålæsning af medbragt grej.
Rygning på skolen er ikke tilladt.
På gensyn på Vintagehift-træf 2016!!!
- arrangørgruppen
(Hackenberg, Bjerager, pqrannes, X-ray, Captain Phoenix)