Jeg vil åbne ballet i kategorien 'Tandberg', endda med den temmeligt sjældne Tandberg Troll, som jeg har lånt af den nybagte glade ejer.
Her er Tandberg Troll:
Med denne Troll fulgte en meget generel pamflet, som dog havde årstallet 1996 påtrykt. Så Troll'en er altså ikke helt vintage endnu, som resten af mit grej i den grad er.
Her er Troll'en sat hen i setup'et. Den syner jo ikke af alverden. Men dejlig nem at indplacere:
Jeg har to sæt Tandberg højttalere som er relevante at tjekke ud på Troll'en. Det er et sæt Fasett'er og et sæt TL3520. Og jeg har allerede hørt det selvfølgelig, men jeg vil ikke sige noget nu, da både ejeren af Troll'en og to andre fra dette site kommer senere i dag. Jeg synes at de selv skal have muligheden for at danne deres helt egne meninger. Jeg skal nok vende tilbage i løbet af weekenden, til denne cliffhanger

Og på grund af den forestående lytteaften, så er stort set alt disponibelt grej rykket ind i stuen:
I dagens anledning har jeg også fundet min Tandberg TR2045 frem, så vi lige kan få tjekket det hele ud. Den spiller rigtigt godt sammen med både Tandberg TL3520 og Tandberg Fasett. Det har jeg konstateret for længe siden

Når testen af især Troll'en er vel overstået, så står den på det sædvanlige stue setup, som består af TR2075, TPA3003 A og de dejlige TML3005

Det er tæt på at jeg snart har hørt alt det som jeg finder interessant indenfor Tandberg. Og det har foregået lige her i stuen, hvilket er det bedste sted for mig at vurdere det

Nu må jeg hellere se komme i gang og så vender jeg tilbage efter aftenens seance.
Rigtig god Tandberg-fredag
