For ca. 25år siden byggede jeg en kopi af Conrad Johnson MV40, hvor det eneste måleinstrument var et multimeter. Det lykkedes dengang at få et betragteligt lydtryk ud af de fire EL34 som drev et par AR3a.
12år senere og med lidt mere erfaring fra en Leak Stereo 20 forsøgte jeg med en kopi af Leak Stereo 50. I den originale Leak Stereo 20 og 50 brugte Harold J. Leak en pertinax plade med pånittede loddestag og gule ledninger under printet på kryds og tværs. Rent visuelt gav denne form for hardwiring et flot indtryk af en forstærker som var gennemtænkt , pænt opbygget og frem for alt solidt fremstillet.
Men hensyn til indstråling og opsamling af brum var jeg ikke sikker på, at de åbne arealer som opstod pga. mange gule ledninger under printet var den bedste løsning, og derfor forsøgte jeg at samle de fleste komponentforbindelser på ét print ..... med kobberbaner.
De tynde ledninger er forbindelser til de syv rør, samt nogle jumpere på selve printet. Idéen førte til diode ensrettere, DC glød til indgangsrør og AC glød til udgangsrørerne 7581A/KT66