gasolin skrev:Jeg har ikke et vintage hifi anlæg men overvejer en pladespiller
Hvor fedt er det at hive en feed rock plade med f.eks led zeppelin deep purple,pink floyd,status quo eller gasolin fra 70'erne ned fra hylden og afspille den via ens vintage hifi anlæg fra samme årti, pladespiller,forstærker og højtaler fra samme periode som de gamle rock plader, der i tidernes morgen netop har spiller de nyeste plader med led zeppelin deep purple,pink floyd,status quo eller gasolin på fulde drøn til glæde for ejeren af anlægget og til stor irritation fra naboerne
Nogen her inde der kan beskrive følelsen?
Nogen herinde der har alderen til at kunne have oplevet det,har oplevet det?
Tænker det må være en fed oplevelse, min far som ikke lever mere havde en scandyna 2400 reciver og store 3 vejs gamma højtaler med 12" bas og bånddiskant, noget gamma monitor med hjemmelavet kabinet, dog uden diskant regulering som der er på billedet, han havde ikke en pladespiller men en luxmann båndoptager, anlægget er for længst solg og nåede aldrig rigtig at høre rock musik på anlægget ud over lidt gasolin
Ja- der ER mange herinde -
rigtig mange, som "var der" - dengang i 70'erne og netop dyrkede hifi-anlægget og al musikken osv fra dengang. Dengang, hvor det var de nævnte bands og musikere, som var "navnet på spillet" for en ung mand. Der er også nogen, som fulgte med i 60'erne, selvom det nok er knap så mange.
Og JA ....Det var fedt.

- Om nogen kan beskrive følelsen....tjohh...men det bliver enten en kort eller en lang - og jeg vælger den korte.
Livet med pop - og rockmusikken, som jeg gjorde mest i dengang i ungdommen, var en kæmpedel af livet for mig - og en stor del af ungdomskulturen dengang. Som jeg husker det, var den eksperimenterende og nyskabende del af rockkulturen helt anderledes påtrængende, end den er i dag. Alle - næsten alle, havde et halv - til helfedt anlæg - mange læste magasiner - osede rundt i Hifi/radioforretninger - alle kunne tale med om de forskellige mærker og modeller og mange byggede selv højttalere og elektronik - fx i ungdomsskolen osv....Det var en stor del af mit liv og dannede rammen om mit sociale liv oven i købet. Måske er jeg stadig i det af nostalgiske grunde - jeg er faktisk 100% sikker på, at det er derfor. Så nogle gange, vrider jeg på knapperne - hører noget fedt, lukker jeg mine øjne og "er der" igen. At så lyden på
de gode ting fra dengang efter min mening enten nemt kan hamle op med "moderne" lydanlæg og i mange tilfælde, i mine ører, overgår det betragteligt, er yderligere et godt argument for at kunne lide vintagehifi. Man skal dog huske på, at alderen på gearet har sat sig tekniske spor. Meget udstyr tåler en kærlig og kyndig hånd for at spille op til sit bedste. det er trods alt nogle år siden, det blev fremstillet. Meget udstyr har 40-50 år på bagen efter hånden. Gad vide, om det, som sælges i dag - også i den tungere ende, spiller om 50 år?
På med vanten og skaf indledningsvist en god pladespiller fra dengang - den nævnte er cool - og sammen med den nævnte PL12D - en helt værdig repræsentant for det, vi snurrede på dengang.
Vh
Freddy