Kan nogen lede mig på sporet af et fix af en ældre receiver, Sanyo GCX 7060LU?
Jeg købte den for nyligt for 200,- sammen med en pladespiller. Den havde stået i en kælder i nogle år. Jeg fik den hjem, satte den til et par højttalere, og den spillede! I nogle timer. For så holdt den pludselig op. Jeg slukkede og tændte igen, lyd igen. I nogle minutter. Fjerde gang begyndte den så ikke at spille igen og heller ikke dagen efter.
Der er strøm på, og displays lyser, så det eneste, der mangler, er - lyd :)
Jeg har ikke forstand på eller erfaring med dette, så jeg er klar på himmelvendte øjne

Hvis de nævnte symptomer kan lede nogen her på en oplagt diagnose, er jeg klar med en skruetrækker og en loddekolbe. Den er muligvis ikke besværet værd, men det er også lidt for sjov og lige dele af stædighed og nysgerrighed.
Hvis den derimod er 100.000 værd, vil jeg også blive glad for den oplysning, inden jeg ødelægger den.
På forhånd tak!
VH
Asser Munch.