Jeg har lige været ude for en spøjs, faktisk lidt utrolig oplevelse.
Jeg har bestilt nogle NOS ECL86/6GW8 i USA, da de ikke er til, at købe for penge i DK eller EU for den sags skyld.
Når man tager import-afgift og porto fra USA i betragtning, er de faktisk også lidt pebrede, at indkøbe derfra.
Well, leverandøren sælger 1U4/DF904 rør til $4.- og jeg har en Heathkit IB-2A impedans målebro hvori der sidder et par stykker.
Det ku' jo være rart med et i reserve, hvis nu...
Så sidder jeg i dag, og pakker alle rørene ud og så får jeg øje på noget rimelig mærkværdigt:
1U4 er produceret af Mullard i UK og er mærket med et JAN stock-nummer (Joint Army-Navy).
Ikke noget underligt i det, men se lige en ekstra gang på billedet med mærkesedlen.
Så vidt jeg forstår, er røret produceret i England, solgt til Nato i Sæby, kasseret på et tidspunkt og sendt til USA, hvor det sikkert igen er kasseret og solgt til min leverandør, der nu sender det tilbage til DK, nærmere bestemt til rundt regnet 95Km syd for Sæby.
En gang eller to om året besøger jeg Jensens Fiskerestaurant i Sæby, så til foråret, når de åbner igen, putter jeg røret i bilen, og ta'r det med på et nostalgi-trip nordpå
