Nu har jeg ikke den store erfaring i at sammenligne rørtyper i
samme forstærker el. for den sags skyld
samme konstruktion - og det er det nok de færreste, der har prøvet.
Som vi nok også hurtigt kan blive enige om, så er der meget mere i spil i lyden end rørenes type og mærke. Både trafoer - kondensatorer - modstande - med - eller uden rørensretning - konstruktionsprincip osv ...osv... har lige så meget eller måske endda mere betydning. Samtidig har de færreste vel hørt forskellige konstruktionsprincipper og rørtyper i forskellig akustiske miljøer og samme set-up osv..men få sekunders skifte imellem disse.. Det er det vel i bund og grund nærmest umuligt at komme med en helt entydig konklusion på.
Når dét så er sagt :-).....så vil jeg alligevel vove lidt af pelsen og prøve at beskrive mine egne oplevelser af hhv. EL34 - EL84 - 6L6GC - og KT88 - og uden at ville begå helligbrøde, så vil jeg fortælle om disse oplevelser på guitarforstærkere (dog Vintage

) - da jeg ikke kan sige noget sammenligningsmæssgt fornuftigt om det hvad angår Hifi-udstyr.
EL34: generelt vellydene - med relativt glat gengivelse hele vejen op, måske med en anelse tilbagetrukket top. ( spiller man lidt højere kommer mellemtonen lidt yderligere frem og tryller - giver man den fuld gas, er mellemtonen "to die for" - bunden er "gennemsnitlig fast" - men ikke klippefast. Mellemtonen er navnet på spillet vd EL34. (et romantisk rør)
EL84. Vellydende (atter) - og glat men med en mere "knitrende" og "shimmering" top - den ringer lidt mere på en meget besnærende måde. Bunden opleves lidt blødere end med EL34. Diskanten kunne her være det store aktiv. (også et romantisk rør)
6L6GC: vellydende (atter atter) - men med en mere kontant og "scooped" gengivelse - ikke mindst i bunden. Mellemtone (scooped" + en mere fast og kontant bund) - et lige-i-ansigtet - rør. Toppen lidt a la EL34
KT88. Lidt tilbagetrukket mellemtone - top end som et EL34 og bunden særdeles kontant og stiv - meget præcis og styret bund. Bunden er her imo det største aktiv. Her er ingen slinger i valsen. Ikke et særlig romantisk rør - men meget præcist. Bassister er især glade for både KT88 og 6550, som ligner hinanden (dog lidt forskellige max. specs).
Og så har jeg lidt erfaring med princippet omkring diodeensretning el. rørensretning - og det er, at man kan opleve, at en rørensrettet forstærker kan have, hvad guitarister kalder et såkaldt "sag" i lyden - altså ved en kraftig transient bliver transienten komprimeret, så den ikke fremstår så skarp og defineret, som den ville have gjort på en diodeensrettet forstærker.
Denne gennemgang er, hvad guitarister ofte oplever og taler om - og altså ikke hififolk- men måske nogle her kan nikke genkendende til noget af det? Igen så sidder disse rørtyper jo også i forskellige forstærtkere, så det er ikke umiddelbart til at drage faste konklusioner på.
Single endende - OTL osv...har jeg aldrig prøvet - ligesom jeg heller aldrig på ordentlig vis har nærlyttet til de andre rørtyper som fz 811 - 2A3 - 845 - 300B - AD1 (som jeg i.ø. har ét af) osvv.........
Skulle jeg ind på rørmarkedet, ville jeg helt klart betjene mig af en forstærker, som brugte "gængse" rør - så det ville være muligt fx at "tuberolle".
Og til trådstarter/Esben: Til vinter (snart) kan du evt. - hvis du har dine JBL endnu, komme ned til mig og høre den tidligere afbildede Marantz 8B (EL34 Push/pull) på et sæt 4333A - så er der da lidt, der kunne minde om dit eget, selvom mine akustiske forhold er væsentligt anderledes end dine..
tilføjelse: Få år tibage havde jeg den fornøjelse at sammenligne en McIntosh MC275 (KT88) med en Marantz 8B (EL34) på samme set-up hos mig og med samme musik - på samme dag. Her var forskellen minimal, men man kunne høre, at Marantz'en måske var en anelse mere "sweet" i tonen og McIntoshen lidt mere "rå", hvis man kan sige det sådan. Begge dog endog særdeles vellydene i mine slidte ører.
Tonni er vel nærmest eksperten her, hvad angår EL84-forstærkere (Leak) - mon ikke også både Louis og Gottshalck kan sige noget om Dynaco's (hvad sidder der egentlig i dem?)
Yderligere en tilføjelse: Jeg har selv en Fisher X-100 (EL84 / 7189/ 6P14P-EV) - og mine tidligere udgydelser om forskelle mellem fx EL84 og EL34 passer egentlig meget godt i sammenligningen mellem disse modeller. Men husk, at der er mange andre faktorer i spil i dette end selve rørene/rørtyperne.
Vh
Freddy