Nå -nu er jeg kommet lidt videre med istandsættelsen af den gamle Thorens TD124 (første udgave) -
Jeg fik stor stor hjælp fra KlausM med motorrenovering (igen Tak Klaus

) - motoren kører supergodt, men bliver betænkeligt varm. Jeg har så læst rundt omkring, at det gør de motorer altså. Jeg kan holde hånden på motoren i ca. 5-6 sekunder efter 3 timers drift. Olien, som blev anvendt her er Tonni's Gulf ISO VG46 (også Tak til Tonni for uvurdelig fjernbistand) samt olie

)- kører som smurt
Opstart fra kold til fuld hastighed minus 1 procent eller 2. er 2-3 sek. (herefter går der nogle få minutter, før tallerkenden kører heeelt stabilt på pitch. (den halter en ganske lille smule med hastigheden indtil der er gået få minutter.) Dog kører den helt stabilt, hvis i forstår. Jeg synes, at det er en hurtig opstart og mener, at dette vidner om god smøring af motor samt god kontakt/grip mellem de drivende dele
Det meste af oxideringen underneden er fjernet - delene smurt med et tyndt lag olie - plus et par dele skaffet fra Ebay, hvis oxidering alligevel sætter ind på disse igen.
Gummidele incl. mellemhjulet har fået Rubber Conditioner - kontaktflade på mellemhjul har fået en mild ensartet tur med fint smergellærred efterfølgende. Bæltet er der ikke rørt ved. Lejerne på hhv. mellemhjul og trappehjul er renset og genopsmurt.
alle skruer - gevind - mv har fået fedt eller olie
Clutch demonteret renset - justeret pr. 3 skruer underneden. går fint.
spindelleje (center) har fået ny olie - dog har jeg ikke endnu anvendt den fine olie fra Robbie Sheridan - da jeg ønsker at spare denne indtil sidste gang, jeg tager tallerken af - der er stadig masser af småjusteringer og ting og sager, der skal gøres under tallerkenen. Foreløbig kører den med olie fra vistnok Joel for alm .justeringers skyld..
powerswitch har fået skiftet kondensatoren, da der var fuld gennemgang på denne. Skiftet til en tilsvarende af samme type og udseende selvfølgelig (Mustard) - Tak for hjælp til fejlfinding, Henrik.
Et par dele led døden undervejs i processen: En set-screw havde sat sig uhjælpeligt fast og den gik i stykker, da jeg forsøgte at fjerne den. En circlip ligeså. Ellers er foreløbig det hele sluppet nådigt.
Tilbage står et par spørgsmål:
Den pladetallerkens strobe-prikker synes anderledes opmarcheret end de prikker og mønstre, der findes på mine to MKII-TD-124'ere (Beogram 3000) - sig mig, findes de strobesystemer i flere versioner?? er der forskel på MKI og MKII - tallerkenerne desangående? Hastighederne 33 og 78 kan jeg aflæse, men ikke 16 og 45 ?!?!Efter demontering af bundplade - trustplate - rensning- samling og påfyldning af Joel's lejeolie til centerspindel er run down-hastigheden på pladetallerken faldet fra ca. 1 min 20s sek til det halve (ca. 40 sek) - hvordan kan dette forklares? Jeg påtænker at anskaffe en ny bundplade (fx fra Audiosilente) - med tilhørende trustplate og tætningsskive samtidig med slutpåfyldning af Robbie Sheridans Olie - vil dette med sikkerhed kunne bringe friktionen ned til et minimum i dette leje??
Så vil jeg betragte første halvleg med restaureringen af denne pladespiller som færdig: Dernæst kommer overvejelserne om, hvor langt, jeg vil strække mig for at få den så støj/rummelsvag som muligt, men først vil jeg erfare, hvordan den lyder, som den er konstrueret - før jeg griber til yderligere. (her kan forlængerestængerne ved motoren, så man kan montere dobbelt-gummi eller muligvis Hanzi-fjedre, fx komme på tale)
Vh
Freddy