
Her brydes ny (gammel) grund, på flere måder: det er første gang, både båndet og -optageren snurrer her i hjemmet.
Maskinen er en Sony Tc-378, min kæreste opdagede nede foran Føtex ved Nørrebro Station. Hun fortalte mig om den, selv om hun vist ikke synes, vi ligefrem mangler båndoptagere. Hun er sgu meget sød!
Jeg strøg straks af sted på cyklen, for den stakkels maskine skulle da ikke ende sine dage på den fugtige asfalt under et bytræ. Nu står den her i stedet og får ikke lov til at opgive ævred helt endnu. Hovederne ser næsten ikke slidt ud, det gør båndtransporten til gengæld. Den vil ikke rigtig spole baglæns, og måske taber den hastighed undervejs i båndet. Tiden må vise, om jeg evner at få den på højkant, eller om andre skal have chancen.
Båndet er et ud af en stak, jeg lige har købt her i forummet. Et LPR 35, hvis ellers æsken og spolen taler sandt. Det er et vaskeægte blandebånd med alt fra Toto over Tøsedrengene til Earth, Wind & Fire. Der er masser af dropouts, og jeg ved endnu ikke om og hvor meget det smitter af. Det er et sjovt indblik i en anden tid, og jeg synes det er skægt at forestille mig Søren (eller en anden) pusle rundt med at sammensætte og indspille det. :) så skønt lydkvaliteten ikke er noget at skrive hjem om, bliver båndet ikke kasseret endnu.
Jeg er sgu ærgerlig over, spolebånd ikke er almindeligt eje længere! Når jeg hører om folk, der i sin tid var medlem af klubber, der optog og delte bånd med hinanden, bliver jeg lidt trist over, jeg ikke kan opleve det...