Jeg kunne ikke dy mig for at bruge et par timer med maskinen. Jeg åbnede den (igen) og gik en lille smule grundigere til værks.
Det er så utrolig let, at skille den ad i sine moduler. Man tror det er løgn. Ingen grund til nervøsitet. Alt er logisk og simpelt sat sammen og til at finde ud af. De fleste skruer er af to tre typer. Og hvert modul er "selfsupporting" - på den måde, at man ikke behøver være nervøs for at ødelægge finjusteringer. Det er jo nærmest for børn.
Nå, men jeg havde knappanelet ude og få renset kontakter. De virker bedre nu. Mere responsive.
Så havde jeg tællermodulet af - kontaktrensning.
Og jeg havde "pinch-roller" mekanismen af (kæmpe apparat), som jeg også kontaktrensede og fik rengjort og smurt enkelte steder.
Jeg fik skilt luft-dæmpningen ad og har givet den minimal smøring for at give den lidt mere "punch". Der er en fjeder, som trækker i den modsatte retning. Jeg strammede den lidt, men tilsyneladende ikke nok. Rullerne trækker sig IKKE helt tilbage, når jeg spoler. Men den er blevet bedre. Det skal der nok eksperimenteres lidt med.
SPØRGSMÅL: Skal sådan nogle servoer (solenoids) egentlig smøres? Jeg gjorde det ikke - da jeg var i tvivl om med hvad, i så fald. Men det tager jo kun 5 minutter at demontere dem igen, så ...
Så havde jeg hele tonehovedmodulet ude - og fik renset lidt bedre.
Der er ca 4mm slid på midten af begge hoveder (altså hvor jeg kan se "spor" - vel nok efter båndet). Men de ser pæne (og rene) ud nu.
Jeg forsøgte at søge efter slør i forskellige lejer. Der er intet jeg kan konstatere med min ringe erfaring. Men de kørte som smurt.
Var det dumt at give 1/10 dråbe symaskineolie?
Så var der et hak i en beskyttelse til kapstanmotoren. Det fik jeg rettet nogenlunde ud med en gørtlerhammer. Ikke at man ikke kan se det, men ...
Motoren kunne jeg konstatere var den nyere model (fandt et sted på nettet med billeder) - så nu ved jeg det.
Der var stadig en del snavs, som kom ud næsten alt sammen - den blev blæst igennem.
Den har haft en lille smule tobaks-sovs, som jeg har vasket af hvor jeg kunne komme til. Men det meste af maskinen ser i øvrigt pæn og ren ud.
Jeg havde alle kort ude - og rense kontakter. De så ellers pæne ud. Ikke oxiderede overhovedet. Jeg har sjældent set så smukt udlagte printkort. Og jeg er jo så gammel, at jeg lagde print ud med "letraset" (overførings-gnubbe-mærker) for min far, da jeg var en knægt og han havde et lille elektronikfirma. Det var også ofte ham jeg loddede prototyper for. Det var i halvfjerserne. Man bliver helt nostalgisk når man ser alle de gamle modstande og kondensatorer og transistorer (endda med metalhoveder).
Jeg kunne ikke se nogen brændte kondensatorer eller noget. Nogle firkantede gule plastic nogle virker gamle og har sprækker, men det tror jeg ikke er varme.
Hurtig test efter alt dette - viser at den er renere. :)
Og så spoler den fint. Den spiller fint. Edit virker.
Og trykrullen er lidt bedre uden at være helt god. Den går IKKE helt tilbage, men den rykker bedre ind.
Men den har stadig samme opførsel med optagelse.
Når jeg trykker rec og play ned - så lyser rec og play (lamperne lyder bedre nu) et øjeblik. Den kører lidt langsomt og stopper (og den optager faktisk - det gjorde den i hvert fald i forgårs). Men så stopper den. Og optagrullen kører en lille bitte smule baglæns. Det er et andet problem end med trykrullen.
Mit uerfarne og uvidende gæt er - ud fra maskinens opførsel - er at der er en træt kondensator et sted, som har at gøre med optagedelen. Jeg ved bare ikke hvor i kredsløbet den måtte sidde.
Bruger den en anden motorkondensator til at optage?
Eller hvor er vi henne?
Eller belaster optagefunktionen noget - som spoling ikke gør?
Lyder måske lidt uvidende. Men det er jeg såmænd også.
Og jeg er nu endnu mere forelsket i dette elektro-mekaniske vidunder.
Der er tilføjet lidt billeder til galleriet jeg har lavet:
https://goo.gl/photos/UdqHFEsR5zhEybb69