Hej Allesammen.
Tandbergsmed søges!!
Ja jeg har set lyset...
Jeg har i mange år kørt med Copland CTA 401 rørforstærker, Spendor LS 3/5 15 ohm og mange andre højttalere (15 sæt) der står i stuen og fylder flot op. Jeg har faktisk en kone der sætter pris på hifién. "Det ser flot ud , lad os købe noget mere"
Nuvel, Har læst om Tandberg og ved et tilfælde tog jeg springet og vovede mig ud i at shoppe et sæt HIFI System 11 og HS 7 højttalere. Spændende at lytte til og jeg kunne mærke at jeg skulle prøve videre. Det blev til et sæt 114/116, et sæt Radionette ht18, et sæt 1510 og så mine favoritter 1210. Hold da op hvor jeg elsker de højtalere. Snell, Spendor, Scandyna, mordaunt Short, Thorens har jeg ikke lyttet til siden.
Så kom min tanke....hvordan lyder forstærkerne monstro? Af en gut købte jeg en Huldra 9...som kun kørte på 1 kanal. Herefter en tr 200 som jeg er voldsomt imponeret af. Så imponeret over dens varme og kælne lyd at rørslæden har stået stille siden (tvivler på at den kommer på igen).
Jeg har købt (ubehørt) en TR1000 som jeg læste mig til skulle være værd at prøve sig af med. Den kører kun en kanal igennem (venstre) når den står i stereo men sætter jeg den mono L som er der lyd i begge kanaler. Så vidt jeg kan læse mig til så skulle det være elektroly kondensatorerne der skal skiftes (det tog mig 3 timer at finde dem i forstærkeren hvilket bringer mig frem til min udfordring) men jeg er fuldstændig elektrospadser.
Er der nogen af jer der kender til folk der reparerer Tandberg uden at man skal lægge 1000 kr for at de kigger på den? Den har kostet mig 250 kr men jeg vil gerne ofre på at få liv i den.
Bor i Ringsted 4100
Mange hilsner
Hasse Kürstein