
Og fordi de er rigtig gode til akustisk musik, der ikke er "pumpet" eller bas-tungt.
Og fordi prisen var meget rimelig.
Det med prisen var bl.a. fordi kabinetterne ikke er kønne (men alle enheder er tip-top).
Der er slid og ridser i finéren flere steder - og den er også "gået fra" underlaget et enkelt sted.
Og så har den en ubestemmelig - og livløs - træfarve. Hverken nød, teak og slet ikke palisander - what-do-I-know...
Så jeg har besluttet at bejdse dem sorte, så man stadig kan se åre-tegningen, men altså i sort.
Eller - hvis det er en bedre - oliere dem sorte.
Jeg søger hjælp til to ting:
- 1) Hvordan opnår jeg bedst at træets struktur (åre-mønster) bevares og vil være synligt efter bejdsning/oliering?
Hvis jeg bare sliber den nuværende overflade ned, tænker jeg, at de måske bliver for "glatte", så der ingen træ-struktur er (?) Og jeg risikere måske at slibe igennem finéren, der forekommer at være lakeret... Der var engang et produkt, der hed "Bums" til malings-/lak-fjerning, men det er ikke på markedet mere.
2) Hvad giver den pæneste overflade (bejdse eller oliering) så det ligner en sort træsort (á la ibenholt eller sort ask)?
På forhånd tak for input
