DDR højttalere

Rosinen i pølseenden

DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » søn 15. aug 2010 03:22

Som jeg afslørede i en anden tråd, har jeg købt mig et sæt DDR-højttalere (ikke de psykadeliske tyrkise modeller). Jeg har læst godt om dem mange steder, så nu skulle de prøves. Jeg har ikke fået dem endnu, så jeg har kun billeder fra nettet...

Som jeg skrev kommer de fra firmaet "Produktionsgenossenschaft Fernsehen, Rundfunk, Uhren". Det er der nok ingen der kender, men firmaet skiftede senere navn til VEB Musikelectronic Geithain, som enkelte måske kender... Firmaet udviklede især PA/biograf/studie-forstærkere, kirkeorgler og senere også højttalere. Nu er de især kendt for deres studiemonitorer. Men firmaet skulle jo også producere "Konsumgüter" som alle firmaer i DDR, så de begyndte også at udvikle højttalere til hjemmebrug. Og her kommer de højttalere jeg har købt så ind i billedet.

Det er en lille 2-vejs konstruktion der er lidt større end LS3/5a. Bassen er på 12cm, og diskanten er en 1-tomme dome.

DDR-HT.jpg

Ja, det er en dome selvom det ikke ligner ;)

Begge enheder blev udviklet til denne højttaler, og blev ikke brugt andre steder. De fleste højttalere fra DDR var baseret på standardenheder fra de forskellige fabrikker, men ikke dem her.

Filteret er også lidt specielt. Jeg troede foliespoler var en ny opfindelse, men de eksisterede åbenbart allerede i '83. Og komponenten nederst til højre er en PTC-modstand. Enhver lighed med en Trabi-pære er helt tilfældig ;)

DDR-filter.jpg

Det var en ret populær højttaler, med en produktion på ca. 650.000 stk. I firserne og starten af halvfemserne kunne man købe dem til småpenge ved Conrad - hvorfor købte jeg dem ikke dengang? De går til flere penge nu ;)

Når jeg engang får dem, skal jeg sikkert også igang med at skifte kantophæng. De rådner som så mange andre fra dengang...

Firmaet lever iøvrigt i bedste velgående (de har 50 års jubilæum i år). Og det er stadig samme mand der konstruerer højttalerne. Nu studiemonitorer og hifi-højttalere med koaksiale enheder - de fleste aktive.

DSC_7929-2.jpg

^ troldmanden i sit værksted :Skor:

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf Louis » søn 15. aug 2010 09:47

Spændende historie. Og spændende højtaler, lyder som om den var lidt forud for sin tid?

Også ret sjovt at et gammelt DDR firma har overlevet så længe med samme mand ved roret :cool1:

Tillykke med højtalerne, bliver spændende at få dem hjem.
Venligst Louis
Brugeravatar
Louis
 
Indlæg: 2849
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Hørning

Re: DDR højttalere

Indlægaf Gottschalck » søn 15. aug 2010 10:24

Ja lyder da, som et spændende køb. Altid rart med en mand der interesserer sig for lyden fra den anden side af muren. :) Det nuancerer hifiverdenen lidt mere.

I det hele taget ville jeg gerne, ved et fremtidigt træf, høre et komplet DDR system.
Det er forøvrigt også lidt underligt at der ikke kom mere af østgrejet til Danmark dengang.

Dine kommende højtalere virker også seriøst lavet og med det produktionstal må konstruktionen da have kunnet noget.

Hvordan var/er østlyden i det hele taget i forhold til japanerlyd kontra europæerlyd over til den engelske/amerikanske sound? (har sikkert spurgt om det før)

Jeg kender kun Gamma fra Bulgarien og Tonka fra polen og de lavede begge glimrende og solide højtalere.
-og naturligvis alle de glimrende rør ikke mindst El 34 røret fra RFT.
Det med de flade spoler er tankevækkende og mindst 10 år før danskerne fik øjnene op for dem.7
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1721
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: DDR højttalere

Indlægaf Boptilyoudrop » søn 15. aug 2010 11:42

Båndspoler og elektrolytter - eller tager jeg fejl? Jeg er vist forudindtaget imod især serielt placerede elektrolytter i delefiltre :lol:

De ser rigtig fine ud de højttalere, håber man får en chance for at høre dem en dag. Gad vide om ikke der sidder østyskproducerede stumper i mere ordinære vestproducerede højttalere fra dengang?
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » søn 15. aug 2010 17:25

Gottschalck skrev:I det hele taget ville jeg gerne, ved et fremtidigt træf, høre et komplet DDR system.

Det kan også lade sig gøre. Jeg har båndoptager, tuner og pladespiller fra HMK100 anlægget (Stern Radio Berlin). Armen fra pladespilleren skal dog til doktor først - den er død ;)

Jeg får måske også en fin brun/orange pladespiller fra '73 :)

Forstærkeren fra anlægget har jeg ikke. Jeg bliver for deprimeret når jeg ser diagrammet. Fra indgangen bliver signalet først sendt ind i en K174KП1 indgangsvælger (russisk kopi af en antik Philips sag - TDA1029), derefter kommer signalet gennem ikke een, men tre A274D tonekontrol IC'er (TCA740 klon). Alle fire IC'er både støjer og forvrænger. Efter denne mishandling kommer signalet så frem til en fin, diskret opbygget, effektforstærker. Hvorfor skal det uskyldige signal gå så grueligt meget igennem? :Bande:
Men det var jo "moderne" dengang at bruge IC'er til alt...

Man kunne også vælge en SV3935 forstærker fra "konkurrenten" i Sonneberg. Det er en billigere serie end HMK100. Her er der brugt 4066'ere til indgangsvælgeren og en A1524D (TDA1524) til tonekontrol/volume. Det kan være det er lidt bedre. Jeg har da læst nogen der brokker sig over den lyder alt for "high end" agtig ;)

Jeg har en receiver fra Rema (den var med i Hald). Den har også A274D helvedet i forforstærkeren men i det mindste en ægte mekanisk indgangsvælger.

Noget andet er så den psykopatiske volumekontrol (a la Arena). Den var meget populær i DDR, da mange af deres højttalere var små og basfattige. Den kan dog heldigvis kobles fra på de fleste forstærkere.

Jeg har overvejet at kigge efter lidt ældre forstærkere, fra før IC'erne havde deres indtog. Men så er det sikkert kun 2*10W forstærkere...

Jeg synes det er træls at signalkilderne og højttalerne er fornuftigt (nogle gange glimrende) konstrueret, og så blev det hele "spildt" i middelmådige forstærkere...

Det er forøvrigt også lidt underligt at der ikke kom mere af østgrejet til Danmark dengang.

Ja. Det eneste jeg har set meget af er antenner. Der blev både solgt antenner fra Bad Blankenburg i DDR (med RFT navnet selvfølgelig) og antenner fra Jugoslavien (Gorenje). Dem fra DDR var glimrende - dem fra Jugoslavien var noget spinkelt skrammel (Leif har en på sit loft ;)).

Der blev solgt meget audioudstyr i Vesttyskland (det er ikke det hele man kan kalde hifi ;)), og mange fjernsyn også. Men det blev også solgt andre steder i Europa. Og hvis man i Danmark købte en TCA440 (AM IC) eller TBA120 (TV lyd IC) kom de meget tit fra HFO i DDR - det stod der bare ikke på dem.

Det der blev solgt til vesten, blev solgt til ned til 10% af den faktiske pris, bare for at skaffe hård valuta. Derfor blev det i vesten tit betragtet som billigt supermarkedsskrammel - både det der var og det der ikke var.

Dine kommende højtalere virker også seriøst lavet og med det produktionstal må konstruktionen da have kunnet noget.

Ja, den blev også populær i Vesttyskland - her blev halvdelen solgt. Stykprisen var 265 kr. i '90 (69 mark). I DDR kostede de 265-285 mark!

Hvordan var/er østlyden i det hele taget i forhold til japanerlyd kontra europæerlyd over til den engelske/amerikanske sound? (har sikkert spurgt om det før)

Den var ret neutral - når man lige springer over mudder-forstærkerne ;)

Jeg kender kun Gamma fra Bulgarien og Tonka fra polen og de lavede begge glimrende og solide højtalere.
-og naturligvis alle de glimrende rør ikke mindst El 34 røret fra RFT.

De fleste DDR-højttalerenheder var ret små. Basserne i mit Conrad katalog er på 5-8 tommer. Men der er så også en enkelt 12" instrumenthøjttaler (sikkert fra Vermona). Rørfabrikkerne blev jo desværre lukket efter genforeningen, men de fleste af de firmaer der lavede halvledere og passive komponenter eksisterer stadig. Den eneste rørfabrik der overlevede var WF i Berlin. De lavede senderrør og billedrør...

Det med de flade spoler er tankevækkende og mindst 10 år før danskerne fik øjnene op for dem.7

Ja, man finder nogen gange nogle spændende tekniske løsninger...

Boptilyoudrop skrev:Båndspoler og elektrolytter - eller tager jeg fejl? Jeg er vist forudindtaget imod især serielt placerede elektrolytter i delefiltre :lol:

Ja, men det er ikke de "normale" blå bipolare Tesla lytter. Det er almindelige polariserede lytter (fra Freiberg). Hvad er meningen? Men serielytterne er på 6µ8 og 10µF, så de kan let erstattes af noget plastik.

De ser rigtig fine ud de højttalere, håber man får en chance for at høre dem en dag.

De er jo heldigvis mere transportable end et vist midtjysk medlems horn ;)

Gad vide om ikke der sidder østyskproducerede stumper i mere ordinære vestproducerede højttalere fra dengang?

Jo, i massevis. F.eks. solgte Quadral højttalere fra Heli med deres eget navn på. Og mange firmaer fik produceret højttalere i DDR.

br27251b-2.jpg

Her er et eksempel på en model der var lavet til at se "vestlig" ud.

Efter genforeningen blev der også lavet en masse skrammel med restenheder fra DDR. Enkelte konstruktioner fra den tid var gode og gennemtænkte, men meget var bare tilfældige enheder i tilfældige kabinetter...

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf Boptilyoudrop » man 16. aug 2010 07:15

Ja. Det eneste jeg har set meget af er antenner. Der blev både solgt antenner fra Bad Blankenburg i DDR (med RFT navnet selvfølgelig) og antenner fra Jugoslavien (Gorenje). Dem fra DDR var glimrende - dem fra Jugoslavien var noget spinkelt skrammel (Leif har en på sit loft ;)).


Ja, den fik nettop lov til at side indendøres! :lol:
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » ons 18. aug 2010 01:18

Så fik jeg kabinetter med filtre - og de er faktisk pæne til en forandring. Så mangler jeg bare enhederne, men de burde dukke op snart...

Og hvorfor har jeg så købt dem som byggesæt? De komplette højttalere er tit lidt pebrede, selvom de ser skrækkelige ud. Jeg fandt så et sæt pæne kabinetter (med filtre) først, og resten bagefter.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » fre 20. aug 2010 02:17

Så kom der diskanter.

Billede

Det er solide sager med store magneter - enhederne vejer 650g pr. stk.

Billede

Fronten sad løs på den ene, så her er et billede af toppen uden:

Billede

Det må være en tekstil-dome...

Billede

Her er et bedre billede af et filter også. Det originale indgangskabel er 2*0,75mm² og ikke ringeklokkeledning. Ledningerne til bassen er også tykkere end dem til diskanten :thumbsup:

Billede

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf Boptilyoudrop » fre 20. aug 2010 22:57

De ser da alt i alt vældig velproducerede ud, gad vide om der er noget dæmpemateriale på polstykket under domen? Ved du om de er med ferritolie i magnetgabet?
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » lør 21. aug 2010 00:34

Så tekniske spørgsmål skal vidst stilles til hr. Kiesler...

I brugsanvisningen står der følgende om bassen:

Die Entwicklung neuer Membranwerkstoffe für den Tieftonlautsprecher sichert in Verbindung mit einer besonders weichen Aufhängung minimale Verzerrungen bis in den unteren Frequenzbereich und ein Impulsübertragungsverhalten, das bei hohen Anstiegsgeschwindigleiten z. B. bei Paukenschlägen höchste originalgetreue Wiedergabe ermöglicht.

Men diskanten er næsten ikke nævnt ;)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf DJmon » man 23. aug 2010 13:57

Hej spændene projekt Den højttaler ser ikke helt skæv ud
Jeg har sidder og kigget på rtf samlinge og selv med det bedste vintagehjerte kan jeg ikke fordrage deres anlæg. :oops:
http://www.rft-hifigeraete.de/4579.html
Synes de ligner en dårlig kopi af en kopi.
Jeg har intet problem med at de er lidt spartanske jeg kan faktisk godt lide det gamle NAD :-)
knapper og diverse ligner det bare er taget fra en skuffe og nødvendigvis ikke til det rette produkt.
Beklager .

Dog kan jeg godt se ideen med at lave et komplet DDR anlæg men tror den højttaler vi gøre sig lagt bedre i en en kombination . held og lykke med projektet :thumbsup:
Anlægget er midlet ikke målet

1.System Audio 1270/Marantz PM 7200/Pioneer PD s901/pioneer f-551l/Denon DRS 810 /Dual CS5000/Ortofon OM30

2. NAD 7120 /Beocord 1900/larsholt signalmaster mark 8/ Wharfedale Denton 2xp/Marantz AT-6 .
Brugeravatar
DJmon
 
Indlæg: 104
Tilmeldt: 13 maj 2010

Re: DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » man 23. aug 2010 16:05

Så er der bas!

Billede

Og selvfølgelig med rådne kanter:

Billede

Men hvad kan man forlange til 4,50 euro?

Jeg fik som sædvanlig god hjælp til udpakningen:

Billede

DJmon skrev:Jeg har sidder og kigget på rtf samlinge og selv med det bedste vintagehjerte kan jeg ikke fordrage deres anlæg. :oops:
http://www.rft-hifigeraete.de/4579.html
Synes de ligner en dårlig kopi af en kopi.
Jeg har intet problem med at de er lidt spartanske jeg kan faktisk godt lide det gamle NAD :-)
knapper og diverse ligner det bare er taget fra en skuffe og nødvendigvis ikke til det rette produkt.
Beklager .

Jeg er (delvis) enig med dig. Mange firmaer der lavede det, gjorde det jo under tvang. 5-10% (kan ikke huske tallet) af omsætningen skulle komme fra produktion af "Konsumgüter", og da der var stor efterspørgsel på radio/hifi/TV startede mange firmaer produktion af det. Derfor kom der mange radioer/receivere der så ret tilfældige ud, og teknisk var ret dårlige. De skulle jo bare være hurtige og billige at lave. Andet er så lavet med nogenlunde samme design som i vesttyskland. Det var det største eksportmarked, og når vesttyskerne kunne lide grimt plastikdesign, var det jo det de også lavede i DDR.

De samlede anlæg (der er ikke så mange), som HMK100, HMK200, S3000/3900 og S4000 har et nogenlunde gennemført design - om det så er pænt eller grimt er en anden sag.

Jeg synes også der er noget pænt udstyr imellem. F.eks. RS5001 fra Büromaschinenwerk Sömmerda(!):

Billede

Og så er der lige Heli (dem med de tyrkis højttalere). Deres produkter var designede, og så altid anderledes ud. Om man kan lide designet er en anden sag. Her er en af deres frembringelser fra de sene 60'ere:

Billede

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf DJmon » man 23. aug 2010 19:58

Hej godt du ikke tog det ilde op.
jeg plejer ellers bare holde kæft hvis der er noget jeg ikke kan lide men kunne ikke finde noget forsonende ved det udstyr.

Jo deres højttalere har jeg intet imod samt dine. de er ikke værre end så meget andet og de virker meget gedigne i materialer og enheder. de kunne også sagtens friste mig.

Jo de to Apparater du viser er faktisk både harmoniske og flotte.

På et markede har jeg tit kigget på en en sort ITT/schaub lorentz der mider meget om den nederste men var bange for at kvaliteten var noget hø.
Standen var til gengæld fantastisk og et ret smukt apparat , meget hamonisk og øjenvenlig. runde hjørner og enkelt layout.

Måske skulle jeg bare hoppe på kunne altid donere den til dig hvis det ikke var noget for mig :)
Anlægget er midlet ikke målet

1.System Audio 1270/Marantz PM 7200/Pioneer PD s901/pioneer f-551l/Denon DRS 810 /Dual CS5000/Ortofon OM30

2. NAD 7120 /Beocord 1900/larsholt signalmaster mark 8/ Wharfedale Denton 2xp/Marantz AT-6 .
Brugeravatar
DJmon
 
Indlæg: 104
Tilmeldt: 13 maj 2010

Re: DDR højttalere

Indlægaf mcs_5 » tirs 15. mar 2011 16:11

Basserne dukkede som ventet op i sidste uge (og ikke før træffet...). Kanterne ser lidt pænere ud nu end før, og enhederne har fået nye terminaler også.

Billede

Filtrene er blevet opgraderet med autentiske østtyske filmkondensatorer i diskantdelen. Dem på 10µF er godt nok fra efter DDR-tiden, men når de nu er fra Görlitz, kan jeg vel godt kalde dem østtyske ;)

Billede

Så skal jeg bare have samlet delene!

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2257
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: DDR højttalere

Indlægaf Tonni » tirs 15. mar 2011 19:35

Hold fast hvor bliver det spændende at se, hvad du siger til lyden, når de er spillet til...! :cool1:

Med venlig hilsen
Tonni
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4976
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Næste

Tilbage til Højttalere



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster