RØR-TEKNIK

[kj2005]

Det kan du tro! Du har PB ;-)

Tonni , jeg har ikke tid...har du en mail så jeg kan vedhæfte filer?

Mvh. Kim

Hej Kim!

Det er den jeg har sendt til dig via PB. Er i forvejen plaget af spam, så derfor prøver jeg at lade være med at dele min mail, for mange steder! ;-)

Med venlig hilsen.
Tonni

Hej Tonni,

...var lidt i tidsnød sidst, og kunne ikke finde din pb.

Jeg har sendt de 5 pdf filer til adressen du gav mig.

Mvh. Kim

[Tonni]

Mange tak Kim!

De er kommet velbeholdne frem, og vil blive studeret ved snarest komne lejlighed!!!

mvh.
Tonni

[rørglad]

Nåå undskyld, men svaret var egentlig også til kj2005, den kondensator tror jeg de har fået tegnet forkert...den skulle i stedet forlænges op til gitteret. Ang strømforsyningen...den kan jo laves på mange måder (smag og behag)...5 transistorer og nogle dioder...det går nok.

De har tegnet den på en lidt træls måde...så den ser unødig kompliseret ud. Reguleringerne har jo også til opgave at isolere de små trin fra udgangens dynamiske strømtræk da de trækker på samme bro...den kunne forbedres simpelt...blot vha en extra brokobling kun til de små trin. I min har jeg en vikling til selve udgangen og en anden til driver og indgang...sådan foretrækker jeg det.

Ang fasespitteren...den justering i sidste trin skyldes en ubalance som opstår pga katodemodstanden...det forklares tydeligere på side 3.

Nu fik jeg ikke læst side 3. Men jeg hæfter mig ved størrelserne at anodemodstandene i fasesplitterne. Enig i, at det er fint med en justeringsmulighed, men at den samlede modstand på anoden af sidste trin er 28% højere en på forreste trin, når trimmepotmeter er skruet helt ned, kan ikke være rigtigt.

[kj2005]

Nu fik jeg ikke læst side 3. Men jeg hæfter mig ved størrelserne at anodemodstandene i fasesplitterne. Enig i, at det er fint med en justeringsmulighed, men at den samlede modstand på anoden af sidste trin er 28% højere en på forreste trin, når trimmepotmeter er skruet helt ned, kan ikke være rigtigt.

Henviser du til førte tegn. "tubem" fandt frem har du ret. Den første tegn. er nok diagrammet CJ gik ud med....CJ forstærkeren er nok nærmere genoptegningen ..nr 2 tegn.. De 20K og de 24K ...hvor 24K er parallelt med 100K giver 19,35K plus de 500K eller 220K til justering....skulle være ok.

Mvh. Kim

[kj2005]

En forklaring søges :
Efter at have set nogle gange på vedhæftede differential trin til sammenligning med MV75 er der dukket et par spørgsmål op.

Ved CJ MV75: Når kondensatoren imellem indgangsrør og differential trinnets indgangsgitter er væk, må der ligge en høj DC spænding på 6FQ7's gitter 1. Hvor meget tåler et rør som 6FQ7/6CG7 på gitteret?

På CJ MV75 er Rg1 væk. Holder vi os til værdierne på MV75 er Rb og Rt = 10Kohm, Rg2 = 1Mohm og
Cg2 = 0,47uF/400V
Hvorfor er Rb og Rt begge pludselig 10Kohm?

Jeg savner altså Rg1 = 1Mohm rigtig meget..... kan "Tube" forklare mig at begge anoder fordeler svinget ligeligt til C16 og C17 på MV75 diagrammet uden Rg1(altså det sidste diagram)?
Mvh. Kim

[Tube mania]

Ja...der i grunden ikke den store forskel på de 2 fase-splittere...den som vises her ovenfor er en *selvkørende* fasesplitter som jeg ynder at kalde den. Det betyder at den uberoende af indgangs-trinnet finder sit arbejdspunkt og det gør den vha Rb(normal katode-bias). Den i dit sidste diagram er ikke 'selvkørende', men læner sig op af indgangs-rørets arbejdspunkt (derfor ingen Rg1)...typisk på 90V og det er helt OK. Gitteret er altså 'løftet' 90V og katoden løftes pr automatik til ca 98V højere *(selvjusterende)...svarende til -8V på gitteret..derfor de høje værdier på katode-modstanden. Virkemåden er uanset som beskrevet på side 3.
*hvis røret trækker mere strøm stiger katoden-spændingen yderligere og dermed negativ forspænding og vice versa.

Det er forøvrigt en kritisk sammen kobling af fase-splitter og indgangstrin...her kan man slet ikke lave 'tube rolling' og der bør kontrolleres nu og da at det arbejder som det skal (med oscilloscope). Der bør være en trimmer i indgangs-rørets katode. Ved udskiftning af rør skal der finjusteres igen...jeg ved godt ikke mange gør det, men det er en god ide.

Det er forøvrigt den metode jeg er tilhænger af pga den direkte kobling mellem indgang og driver, men det er ikke fordi der noget i vejen med at have en overførings-kondensator her (lydmæssigt), men af stabilitets hensyn er det en god ide ikke at have den. Jeg vil på et tidspunkt komme med et lille foredrag om 'recovery time' på rørforstærkere..et overset fænomen som jeg synes har stor betydning.

[kj2005]

Ja...der i grunden ikke den store forskel på de 2 fase-splittere...den som vises her ovenfor er en *selvkørende* fasesplitter som jeg ynder at kalde den. Det betyder at den uberoende af indgangs-trinnet finder sit arbejdspunkt og det gør den vha Rb(normal katode-bias). Den i dit sidste diagram er ikke 'selvkørende', men læner sig op af indgangs-rørets arbejdspunkt (derfor ingen Rg1)...typisk på 90V og det er helt OK. Gitteret er altså 'løftet' 90V og katoden løftes pr automatik til ca 98V højere *(selvjusterende)...svarende til -8V på gitteret..derfor de høje værdier på katode-modstanden. Virkemåden er uanset som beskrevet på side 3.
*hvis røret trækker mere strøm stiger katoden-spændingen yderligere og dermed negativ forspænding og vice versa.

Det er forøvrigt en kritisk sammen kobling af fase-splitter og indgangstrin...her kan man slet ikke lave 'tube rolling' og der bør kontrolleres nu og da at det arbejder som det skal (med oscilloscope). Der bør være en trimmer i indgangs-rørets katode. Ved udskiftning af rør skal der finjusteres igen...jeg ved godt ikke mange gør det, men det er en god ide.

Det er forøvrigt den metode jeg er tilhænger af pga den direkte kobling mellem indgang og driver, men det er ikke fordi der noget i vejen med at have en overførings-kondensator her (lydmæssigt), men af stabilitets hensyn er det en god ide ikke at have den. Jeg vil på et tidspunkt komme med et lille foredrag om 'recovery time' på rørforstærkere..et overset fænomen som jeg synes har stor betydning.

Tak for din forklaring, som også viste hvorfor Rb nu var 10Kohm. Ja , gitterets spænding skal ses i forhold til katoden. Jeg gør plads til en trimmer ved indgangsrøret. Godt med få komponenter .
Indgangsrør og driverrør er jeg ved at lodde op på prøveprint ...jeg har et 12BH7 men kender ikke 6CG7/6FQ7 røret...jeg må nok til Pyndt for at få fat i 6CG7...han har nogle gode parrede japanske typer .

Mvh. Kim

[kj2005]

Ja...der i grunden ikke den store forskel på de 2 fase-splittere...den som vises her ovenfor er en *selvkørende* fasesplitter som jeg ynder at kalde den. Det betyder at den uberoende af indgangs-trinnet finder sit arbejdspunkt og det gør den vha Rb(normal katode-bias). Den i dit sidste diagram er ikke 'selvkørende', men læner sig op af indgangs-rørets arbejdspunkt (derfor ingen Rg1)...typisk på 90V og det er helt OK. Gitteret er altså 'løftet' 90V og katoden løftes pr automatik til ca 98V højere *(selvjusterende)...svarende til -8V på gitteret..derfor de høje værdier på katode-modstanden.

Det er forøvrigt den metode jeg er tilhænger af pga den direkte kobling mellem indgang og driver, men det er ikke fordi der noget i vejen med at have en overførings-kondensator her (lydmæssigt), men af stabilitets hensyn er det en god ide ikke at have den. Jeg vil på et tidspunkt komme med et lille foredrag om 'recovery time' på rørforstærkere..et overset fænomen som jeg synes har stor betydning.

På et test printkort af MV75 uden overføringskondensator og hvor driverrøret er afhængig af indgangsrørets arbejdspunkt, kunne vi på skopet ikke få et PP-sving over +-5V før klipning på udgangen af 12BH7? Det skal tilføjes at ECC83 sad som indgangsrør . Ca. 320Vdc over 100K ECC83 og ca. 490Vdc over 20K og ca 15,5K , skævhed i 12BH7.
Ved at indføre Rg1 på 12BH7 kom der gang i sagerne..godt nok med en "skæv" sinus, hvor Rt og Rb stadig var 10Kohm og med direkte kobling. Jeg har stadig svært ved at se hvordan vi skal opnå større sving i den direkte kobling og uden Rg1... vi ser i aften med overførings kondensator?

[kj2005]

fejl

[rørglad]

12BH7 FF.jpg

Vedhæftet er en alternativ konstruktion med 12BH7 og med ganske få komponenter.
mvh

[kj2005]

Vedhæftet er en alternativ konstruktion med 12BH7 og med ganske få komponenter.
mvh

Tak for diagrammet...og du har ret,... der er ikke mange komponenter. Må prøve det en dag.

Mht. min optegning af MV75 så fungerer koblingen uden Rg1 og signal kondensatoren meget dårligt. Selv med Lead-lack kredsløbet på 18K2 og C25 270pf fjernet er der kun +-5V PP til rådighed på 12BH7's anoder...ved "Tubem's" tegning taget fra Hiraga's bog Rörförstärkere, med 150n som overførings kondensator , 20K og ca 15K5 som anodemodstande på 12BH7, de to 1M modstande på plads samt katodemodstandene som vist på 1K og 10K kom der sørme gang i forstærkningen. Venter på 6FQ7 fra Pyndt.

Hvordan de havde tænkt sig at få et par KT88 fuldt udstyret med et kredsløb som udfra min diagramtegning, ved jeg ikke?

....som selvlærd ud i elektronik ...man bliver "rusten" på rør når der går år imellem ...eller er det fødselsdatoen?
Vi ser..Mvh. Kim

[Tube mania]

Den skal kunne køre direkte uden Rg modstande...det handler om at justere arbejspunktet rigtig på 1. trin ca 90V på anoden...Dernæst indstille faseplitteren via katodemodsandene til største output...det kan køre..min kan levere 200Vpp med et ECC85.

[kj2005]

Den skal kunne køre direkte uden Rg modstande...det handler om at justere arbejspunktet rigtig på 1. trin ca 90V på anoden...Dernæst indstille faseplitteren via katodemodsandene til største output...det kan køre..min kan levere 200Vpp med et ECC85.

Ok jeg prøver i aften. Kan du få 200Vpp med et ECC85 , må der være muligheder med et 6FQ7 eller 12BH7. Kørte du med ECC83 som indgang?
Må lige spørge hvilke værdier du kører med som modstande på ind -og driverrør?

[kj2005]

Den skal kunne køre direkte uden Rg modstande...det handler om at justere arbejspunktet rigtig på 1. trin ca 90V på anoden...Dernæst indstille faseplitteren via katodemodsandene til største output...det kan køre..min kan levere 200Vpp med et ECC85.

Jo , det gik med at få liv i din kobling, men vi måtte undlade at sætte ledningen fra ECC83's anode til 6CG7 gitteret og til midtpunktet af de to katodemodstande (derved stelles signalet). Ved at forbinde 6CG7 gitteret (ben2) via 1M modstanden til ben 7 og afkobler med f.eks 0,47uF kom der juice på forstærkningen.ca 210-220Vpp
ca 170v over 100K modstanden til ECC83 gav ca 90V på anoden , med en 820R katode plus 94R til stel. dernæst 39K over begge anoder på 6CG7 0g et 220k pot med et ben på hver anode efter de to 39K og slideren til lodde midtpunktet på de 39K hvor vi gav den gas med 490v. En god måde at balancere de to 6CG7 trioder...ikke min ide. 6CG7 fik de angivne 1K plus de 10K til som katode til stel. belastning 100n/ 100K på anodeudgangene.

Men forvrængningen i koblingen hvor fasesplitteren er afhængig af indgangsrørets arbejdspunkt blev uha-uha 3,335% ved fuld power, i sammenligning med den "selvkørende" fasesplitter, som "kun" gav ca 1,12%. Vi bliver nødt til at ændre lidt ved koblingen, og se om vi kan få forvrængningen lidt ned. En gain på ca 46dB ved den selvkørende fasesplitter, med 12BH7( som jeg godt kan lide) trækker lidt imod den mere stabile "ikke selvkørende" fasesplitter , som så forvrænger mere.
Der må arbejdes lidt med kredsløbet.

[kj2005]

Erfaring med TAD 12BH7 i sammenligning med de "rigtige" amerikanske typer 12BH7a RCA, Sylvania, Westinghouse mm. søges ?
12BH7 blev designet til lodret afbøjnings forstærker for TV-røret som krævede høj spænding. Hi-fi folk fandt ud af at 12BH7 egnede sig godt til at drive udgangsrør som EL34, 6550 og KT88.

Hos "Ib Andersen" i Ægirsgade på Nørrebro købte jeg for 23år siden to styk RCA 12BH7a for under 100kr. De to rør holdt til ca 410v over anoderne, ca 9-10mA i ca. 22år, og rørforstærkeren med Conrad Johnson MV75 koblingen (dog med EL34) blev ifølge ejeren tændt dagligt.

Mvh. Kim