Endnu én fra plademessen i NB-hallen.
En svensk sælger stod lidt alene i et hjørne med rigtig mange LP'er til 10,-/stk allesammen.
Han var sådan lidt stille og rettede omhyggeligt coverne, når folk havde bladret.
Det skulle vise sig, at han var lige så pertentlig med de varer, han solgte:
De var alle i helt nye plast-covers, vinylen i VG+ til NM-stand og cover'ne
rigtig flotte (enklet m rip-offs, men ellers...). Det kan sgu' ikke være mange basseører han har tjent på dét med dén pris.
Nå - der var en masse uinteressant 80'er musik imellem, men jeg tog Paus Simon: "One Trick Pony", Simon & Garfunkel: "The Concert in Central Park" (2 LP i Mint-kondition for en tier - altså!), Diana Ross: "Diana" (Ja, ja véd det godt..., men jeg var altså ung dengang), Police: "Reggatta del Blanch" - og så denne her: Joni Mitchell: "Chalk Mark in a Rain Storm"


Pop - javel, ja - men med Mitchell's lidt mystiske tvist og finurlige tekster. Gode musikere (bl.a Steven Stills, Peter Gabriel, Wayne Shorter, Don Henley - bliv selv ved) og godt produceret - lyden er bare fed på den fede måde. Og et dejligt gate fold cover med tekster osv.
Atter dejligt at lukke en ny musikalsk dør op for hvad der ligger nederst i lommen rent pengemæssigt.