En lille leg...

[bjerager]

Jeg har leget en lille leg på Facebook med nogen, hvor man får et årstal af nogen, og så får man til opgave at opremse fem yndlings-albums udgivet det år, man nu får tildelt. Jeg kunne forestille mig, at vi legede denne lille leg her. Jeg lægger ud med året 2003.

I 2003 var der rigtigt mange andre ting, der fyldte så meget i mit lig, at jeg ikke fik lyttet til så meget musik, så meget af det musik, jeg har lyttet til, der udkom det år, er noget jeg har hørt senere.

I 2003 udkom skiven "Portrait of a Legend" med Sam Cooke, og den fik mig til at åbne øjnene op for hans store betydning for soulmusikkens udvikling. Og langt om længe udkom Steely Dan det år med en ny skive - "Everything Must Go" - fed plade helt i tråd med hvad Donald Fagen både før og efter lavede som solo-projekter. Raveonettes udgav "Chain Gang Of Love" Richmond Fontaine barslede med "Post To Wire" - forrygende koncerter jeg fik set sammen med Thomas Geertz. Seriøst undervurderet band. Og Neil Youngs portræt af en amerikansk by på "Greendale" er heller ikke vurderet så højt, som den måske burde.

Vil du være med, så skriv et nyt indlæg, hvori du citerer mit indlæg med en smiley i, og så får du tildelt et årstal og får til opgave at opremse fem yndlings-albums udgivet det år, du har fået tildelt. Husk at lægge op til at andre også kan gøre det samme, ved at skrive i dit indlæg, at du også deler årstal ud.

[Captain Phoenix]

Vil du være med, så skriv et nyt indlæg, hvori du citerer mit indlæg med en smiley i, og så får du tildelt et årstal og får til opgave at opremse fem yndlings-albums udgivet det år, du har fået tildelt. Husk at lægge op til at andre også kan gøre det samme, ved at skrive i dit indlæg, at du også deler årstal ud.

Øh - kan være jeg misser en pointe hér...
Men kan man ikke bare skrivet et indlæg i tråden her, indlede med et nyt (endnu ikke beskrevet) årstal - og så nævne 5 albums fra dette år?

[bjerager]

Nej, noget af det sjove består i, at det ikke er en selv, der får lov til at bestemme, hvilket årstal man får - men du kan jo så passende begynde med 1981 - mr. Phoenix...

[Captain Phoenix]

- men du kan jo så passende begynde med 1981 - mr. Phoenix...

Erhm... 1981...
Det er da ellers ét af de allermest kedelige år mht udgivelser: Her havde 1980'erne for alvor ramt os og det ovenpå 1970'ernes overflødighedshorn. Rigtig mange af de stor udgav ingenting i 1981. Ingenting!
Pink Floyd, Dire Straits osv. - deres æra var så småt ved at rinde ud. Bob Marley døde. Lennon var lige død (dec. 1980). McCartney lavede ingenting. Bowie var på vej ud af stofferne - men ikke klar med Let's Dance endnu. Dylan havde lige lavet sit dårligst album ("Saved") og fulgte op med et lige så dårligt i '81. Clash - heller intet. Springsteen - nada. Og sådan kunne man blive ved meget længe.

End ikke på den danske scene skete der rigtigt noget.
Det bliver en tynd kop te, men så skidt da:

Andet år på Uni - mange fester og gang i den på dansegulvet...
Var også lige flyttet i kollektiv i kæmpe-villa på Frederiksberg - mange fester og gang i den på dansegulvet...
Det var faktisk ét af en række fede år (men musikken kom altså i dén grad fra årene før)!

Jeg kan - trods finkæmning af adskillige hyldemeter - simpelt hen ikke finde 5 yndlingsalbums fra 1981, så sløjt stod det til. Men her kommer de 4 jeg synes jeg kan være bekendt at nævne:

Frank Zappa: "Tinseltown Rebellion". Efter at Zappa var brudt igennem til et større publikum med Sheik Yerbuti ["Shake your Booties"] kom Joes Garage (enkelt- & dobbelt-LP) og i 1981 så denne, som er lidt i samme stil, men et live-album.
Der er rigtig interessant vokal-arbejde (af Bob Harris, som Zappa præsenterer: "On guitar, high pitch vocal and light blue hair - ..."). Og en masse typiske Zappa koncert-elementer: Indsamling af pigernes trusser, stramme kompositioner - og rigtig god, svingende rock. Og så slutter album'et med to af mine FZ-favoritter: "Brown Shoes Don't Make It" og "Peaches III" (et uddrag af en anden udgave af nummeret - Peaches En Regalia - kan høre i Mads og Monopolet hver lørdag formiddag).

J. J. Cale: "Shadows". JJ døde jo for nylig (som det vist også blev omtalt herinde) - dette album er nok dét af hans udgivelser, jeg bedst kan lide (uden at jeg har dem alle). Sikkert fordi det traf mig lige i dén periode, hvor det tit kom på stereoen med de store JBL L300'er (som jeg ALDRIG skulle have skilt mig af med - men det er en anden historie). Dejlig, tilbagelænet musik der virkelig holder længe.

Miles Davis: "The Man With The Horn". Han var tilbage, manden med trompeten. Ikke med hans bedste album - så langt fra. Men med det første i 5-6 år - og det kan jo få én til at synes at det i sig selv var godt. Og det kommer da stadig på pladespilleren ind imellem, så det må med.

TV2: "Fantastiske Toyota". Steffen Brandt med det ene ben på vej ud af Kliché - og det andet på vej ind i TV2. Og det førte jo langt i den danske pop-historie. Her i 1981 kan man stadig tydelig høre Kliché-rødderne og inspirationen fra Kraftwerk o.l. Meget anderledes end det der senere gjorde bandet til hvermand eje - og så startede det hele jo alligevel her.

Pyha - det holdt hårdt.
Men hermed har vi vel så fået overstået det plademæssigt værste år siden 1955 - og nu kan det kun gå fremad.

Jeg giver stafetten videre til den næste - med årstallet 1973. Hvem griber dén???

[bjerager]

Det var jo heller ikke meningen, at det skulle være nemt!

1973, det er til gengæld et nemt år. Det år udkom en del albums, som hører til blandt populærmusikkens absolutte mesterværker.

Vi kan jo begynde med Pink Floyds uforlignelige "Dark Side of The Moon" - det lå på Billboards hitliste helt indtil 1988. konceptpladen over alle konceptplader, skabt af et enestående kollektiv, udviklet og forfinet på scenen, inden det blev indspillet under anvendelse af tidens absolutte mest avancerede studieteknologi.

Men det var jo bestemt ikke det eneste specielle og banebrydende album, der udkom det år. En kun 19-årig guitarrist uden ret meget erfaring indspillede et yderst komplekst og meget velkomponeret album. Det er selvfølgelig "Tubular Bells" jeg taler om, og kunstneren er selvfølgelig Mike Oldfield.

Så er der en af mine egne absolutte all time favouritter - "Lets Get It On" af Marvin Gaye. Overn på "Whats Going On" virker den her plade langt mere legende og let - en hyldest til god sex og en perfekt illustration af den mands enestående stemme og fantastiske musikalitet.

Og så står Led Zeppelins "Houses of the Holy" for mig som værende det her fantastiske bands måske mest interessante og helstøbte plader. " "No Quater" og "The Song Remains The same" er stadig nogle af Page og Plants absolut bedste numre.

Til sidst en plade fra lille Danmark - Kim Larsens mesterværk "Værsgod". med tilladelse fra de øvrige Gasolin-medlemmer udgav han denne samling af evigt aktuelle viser og demonstrerede her sit fantastiske talent i forhold til at ramme den danske folkesjæl.

Næste mand får lov til at gå 3 år frem i tiden - 1976

[kbekke]

Pyha - det holdt hårdt.
Men hermed har vi vel så fået overstået det plademæssigt værste år siden 1955 - og nu kan det kun gå fremad.
[/quote]

Nå ja, nu er musik heldigvis mange forskellige ting og jeg er sikker på, at en anden generation vil synes, at 1981 var et endda særdeles fint år rent musikalsk.

Jeg kunne i hvert fald relativt nemt finde 5 "ægte" yndlingsalbums fra året

Iron_Maiden_Killers.jpg

Dare.png

elloco500.jpg

saxon-denim-and-leather.jpg

Speak & Spell.jpg

Men sådan er der jo så meget. Til gengæld har jeg kun et eneste yndlingsalbum fra 1973 og det er ikke engang rigtigt "yndlings", for jeg ka' faktisk meget bedre li' "Meddle", som kom i...

1971?

[evox]

Hmmm...76.. den tar' jeg

Kan ikke komme uden om Tom Waits ''small chance''
Han er en ener

To debut plader
Tom petty & the Heartbreakers og Boston med 'more than a feeling.
To Musiknavne jeg ikke vil være foruden

Gasolin '' efter endnu en dag'' kan jeg nok heller ikke komme uden om

Og til sidst en stor yngling...Tower Of Power ''we came to play'' fed soul/funk

Det var lige dem, der først faldt fra musik-hjertet

Næste årstal 79'

mvh evox

[snod]

Så vil jeg også være med og vælger 79:

De to første ligger lige til højrebenet:
Rust Never Sleeps og The Wall (Neil Young og Pink Floyd).
'79 var også året hvor Ry Cooder udsendte Bop Till You Drop, der vist senere blev en af de første udgivelser på CD.
Dertil Dire Straits med Communiqué og Fleetwood Mac med Tusk

1971?

[his067]

1981/82: Jeg studerede i England og lyttede til John Peel hver aften: der var altfor mange fantastiske plader og jeg kunne have købt mig fattig (og gjorde sandelig et godt forsøg i den retning): Lad os give nogle eksempler:
The Birthday Party: Nick Cave's første udflugt.
Einstürtzende Neubauten. Egentlig husker jeg ikke så meget om dem andet end navnet som Peel ikke kunne udtale
Lijardu Sisters (fra Nigeria). Fantastiske harmonier og Afro beat
Edikanfo: Mere afro Beat (produceret af Brian Eno)
Gregory Isaacs: Dejlig reggae.
King Crimson: Discipline: Det nydannede King Crimson med Bill Bruford, Tony Levin og Adrian Belew (og selvfølgelig Robert Fripp) i top form.
Trio: Da Da Da ('nuff said)
Police: Ghost in the Machine
Material's første LP
Altered Images
Teardrop Explodes: Wilder
Japan: Still Life
Osv osv