
Har stadig ikke fået fingere i de to andre LP'er de lavede - men på en plademesse kom jeg til at købe ikke mindre end 2 ekstra af den jeg allerede har…
Tanken var sådan set, at andre kan synes de er lige så gode, som jeg gør, og vil aftage dem (eller bytte med de andre LP'er, de har udgivet).
De er på til salg-listen - se linket i signaturen herunder.
Den ene er en skandinavisk udgave og den anden den org. UK-udgave - begge lyder rigtig godt.
Captain Phoenix skrev:Jeg kan godt lide at gå på loppemarkeder (efter vintage-grej, plader - og andre ting, som min kloge hustru påpeger, at vi allerede har for mange af…) - og det er også sket, at jeg har deltaget i auktioner enten på nettet eller live.
Senest fik jeg sørme hammerslag på 3 flyttekasser (ca. 250) LP'er på en auktion her i København.
Hø-hø… Nu er jet gået i gang med at sortere, rense osv. - hyggelig fritidsbeskæftigelse.
Godt halvdelen var gengangere eller alm. udgivelser, der ikke lige er mig, så det kommer med på træf eller loppemarked i 10-kroners-kasse. Og 20-30 ryger direkte ud - de er for slemme.
Blandt de 60-70 der er mere interessante er denne:
Jeg aner ikke hvem gruppen er - ud over at "Baker" i gruppenavnet er Ginger Baker (tidl. trommeslager i Cream tilbage i 1960'erne).
Men musikken er god:
Gedigen, swingende 70'er-rock med plads til at der bliver spillet noget solid "spade" - og der er knald på, oh yeah. Meeeget svært ikke at sidde her ved PC'en og stampe med - og det er jo ikke det værste sådan en regngrå mandag.
I rytme-afdelingen gør Ginger Baker sig - positivt - bemærket. Han spiller f…. godt og får lov at fylde.
Tag den med hvis du falder over den - og coveret skal man ikke lade sig afskrække af, selv om det ligner en blanding af hippi, Hans Scherfigs jungle-tegninger og Star Trek (dem med øre-spidserne)...