af Highmass » fre 22. jul 2016 13:43
Hej Louis.
Onlife er firmaet bag Dynavector. De første Dynavector produkter hed faktisk Onlife. Da den danske import begyndte omkring 1974/1975 hed produkterne stadig Onlife, men de skiftede relativt hurtigt navn til Onlife/Dynavector, og siden blot Dynavector. Hvis din trafo har det originale kabel, bør det være et temmelig stift gråt kabel, som i bemærkelsesværdig høj grad ligner det første Audio Note QSSC (Japan naturligvis, og derfor Kondo). Jeg er overbevist om på, at Kondo og Onlife fik kablet fra samme underleverandør, og at det i øvrigt er identisk.
Jeg er rimeligt sikker på, at de to udgaver af trafoen er identiske, bortset fra, at Dynavector udgaven, tilsyneladende har et andet output kabel. Jeg har et par interne billeder af den Onlife jeg engang havde (Send pb med din mailadresse hvis du vil se dem), og de ligner den du har linket til rigtig meget. Jeg ved ikke om billederne er gode nok til at du kan se hvordan omskifteren skal wires, men helt ærligt, hvorfor overhovedet gøre det. Omskifteren gør helt sikkert ikke noget godt for lyden i mc stilling, og en omskifter og en meter ekstra kabel, vil heller ikke gøre noget godt for mm lyden, hvis man skulle have den slags småperverse lyster.
Vintage: Ja bestemt. Onlife udgaven er fra midten/slutningen af 70´erne, så selv med vores efter min mening helt urimelige 1985 grænse (Hvorfor er det ikke 25 år ligesom mange andre steder?), er du et godt stykke på den "rigtige" side af grænsen.
Mvh. Lars.