kenneth skrev:nå jeg blev klogere....jeg kunne finde pærer på det rigtige antal volt men ikke ampere så de sprang....så tilfældigt fandt jeg i min kasse med nyt elektronik i af forskellig slags en berner kasse, men nogle pærer som jeg for laaang tid siden har købt til nogle kontakter i en bil...
12V 1,2W jeg prøvede dem og de virker fint og det ser godt ud samlet.
På mit diagram over SE-A1000 (Både M2 & ikke-M2) er der vist (pr. instrument) 5 pærer i serie, drevet af en 38,2V-AC transformer-vikling.
Det giver en driftspænding til hver pære på 7,64V. Antagelig har der været anvendt 8V pærer, energiforbrug (Watt) ukendt.
Dine 12V/1.2Watt pærer repræsenterer en ohmsk belastning, under normal 12V drift, på 120 Ohm.
Nu får de kun 7,64V pr. stk, så den ohmske modstand er en del lavere, da pæren ikke bliver normal varm.
Vi kan jo gætte på 100 Ohm pr. lampe.
5 lamper i serie a 100 Ohm = 500 Ohm forbundet til 38,2V giver en total-effekt på lige under 3Watt pr. Instrument i front-panelet.
Watt = (38.2x38.2)/500 eller omkring 0,6Watt pr. lampe
Det lyder fint i mine øren, især hvis du finder lysintensiteten normal.
Pærerne kører trods alt med underspænding men holder sikkert i meget, meget lang tid.
Hvis de oprindelige pærer hver var på 8V/100mA, og det er nok ikke en helt urimelig antagelse, ville de have forbrugt ialt 4Watt pr. instrument.
Derfor er din løsning nogenlunde i samme boldgade, og antagelig ikke een, der vil overbelaste lysnet-trafoen eller smelte instrumenternes plast-front pga. varme-stråling fra pærerne.