Inspireret af al den Sansui AU-snak her på forum, kom den mægtige og næsten 24 kg. tunge Sansui AU-9500 i går ned af hylden.
Den blev også sluttet til men udviste straks forrige tiders drillesyge. Der var for meget DC på den ene udgang og højttalerrelæet klikkede aldrig til.
Jeg rensede det knibske potmeter, men lige meget hjalp det. Snart det pågældende board var sat i, ingen "klik" fra relæet. Når jeg byttede boardet rundt til den anden side fulgte fejlen med.
I dag kiggede August (aqrannes) og jeg nærmere på det, og det viste sig faktisk lederen fra den drejelig del havde en brudt bane. Det var til at lave med en lille bitte klat loddetin og nu spiller det dejlige apparat mægtigt på mine Tandberg Studiemonitors - en kombination jeg godt kan anbefale. Fed og lækker, nærmeste røragtig (en kliche, ja, men hvilken!) og med masser af overskud.
Nuvel, med DC stillet på begge udgange fik jeg også lyst til at dreje og stille på forstærkeren udgangs(?) bias.
I instruksen står dette:
Såvidt jeg kan se er Sansui-folkene i øvrigt kommet til at skrive "OFF" i stedet for "ON" i "step 3".
Altså hhv. F002 og F004 - det er sikringer i hver sin kanal - skal ud og der skal måles, hvor sikringen sad. Men hvordan gør man det?
Er det rigtigt forstået (ikke fra instruksen, men fra internettet), at der skal måles mellem bunden i sikringshuset og den ledende "krave"? I bekræftende fald, hvordan gør man nemmest det uden at komme til at kortslutte med proberne på multimeteret?
På forhånd tak og sådan.
PQR